I ECB er der mulighed for, at fundamentalt solvente, men midlertidigt illikvide institutioner får kontanter fra den nationale centralbank mod deponering af tilsvarende værdifuld sikkerhedsstillelse. I forbindelse med subprime-krisen, som udviklede sig til en finanskrise, blev der i Tyskland i 2009 ydet en sådan likviditetsstøtte til redning af Hypo Real Estate for at afbøde eller forhindre afsmittende virkninger på andre banker. – I begyndelsen af 2011 havde ECB stillet godt 500 mia. EUR til rådighed for institutioner i euroområdet. Heraf gik mere end 300 mia. EUR til banker i Portugal, Irland, Grækenland og Spanien. Det betyder, at ikke engang en fjerdedel af de europæiske banker har suget næsten to tredjedele af den likviditet, som ECB har stillet til rådighed, til sig. Europas banklandskab var på dette tidspunkt opdelt i to klasser: På den ene side står de institutioner, der er kommet mere eller mindre godt ud af den finansielle krise, der fulgte efter subprime-krisen. På den anden side er der dem, der vil være på centralbankens drop i en overskuelig fremtid. – Den akutte likviditetsstøtte er praktisk talt blevet en langsigtet støtte til bankerne, især fordi de enkelte centralbanker i ØMU’en siden februar 2012 også har kunnet yde lån mod lavere sikkerhedsstillelse – dvs. under niveauet for de rammer for sikkerhedsstillelse, som ECB har fastsat. Det eneste, der kræves, er en pligt til at informere ECB. Mange iagttagere ser omdannelsen (ændring af funktionen) af likviditetsstøtte i nødsituationer til en permanent facilitet som et tegn på en opløsning af ØMU’en og en opfordring til de nationale centralbanker til at sætte pengetrykkeriet i gang. – I Grækenlands tilfælde finansierede ECB staten gennem ELA, selv om Grækenland ikke havde overholdt betingelserne i et støtteprogram, der var fastsat af trojkaen. – Se bankkrise, bankkollaps, bailout, Bradford-nationalisering, indskudsforsikring, pengemarkedsoperationer, money lender of last resort, græsk krise, likviditetspulje, moral hazard, Northern Rock-debacle, Eurosystemets kreditvurderingsramme, risiko, subjektiv, blowback-effekt, strafrente, Sifi oligopol, too big to fail-princippet, overløbssystem, omfordeling, centralbankinduceret, aktivafgift, Cypern-krisen. – Jf. ECB’s månedsoversigt fra februar 2012, s. 33 f. (udvidelse af listen over belånbar sikkerhedsstillelse, der blev vedtaget i ECB’s Styrelsesråd), ECB’s månedsoversigt fra juli 2013, s. 77 ff. (detaljeret præsentation af udviklingen af rammerne for sikkerhedsstillelse og sikkerhedsstillelse; mange oversigter).
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/