I betragtning af de vanskeligheder, som EU’s medlemsstater har oplevet, især i kølvandet på subprime-krisen – Island, der er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, måtte reddes fra national konkurs af Den Internationale Valutafond; Grækenland kunne kun reddes fra national konkurs i foråret 2010 med hjælp fra medlemmerne af euroområdet og Den Internationale Valutafond – blev det foreslået, at der oprettes et organ svarende til Den Internationale Valutafond for Europa, måske i første omgang for euroområdet, men derefter også for EU som helhed. – Fordelen ses i det faktum, at ELF – i modsætning til EU-Kommissionen – alvorligt kan true med finansielle sanktioner (kan pålægge finansielle sanktioner) og dermed tvinge de problematiske medlemmer til at gennemføre strukturreformer, der er på høje tid. Hidtil har Den Internationale Valutafond altid trukket sin finansielle bistand tilbage uden at tage hensyn til konsekvenserne, når regeringer nægter at gennemføre de foreskrevne økonomiske reformer. ELF bør kunne være lige så skånselsløs. Med ELF ville EU give sig selv klare regler for krisestyring. Alle på finansmarkederne ville vide, hvad de kunne forvente. Dette ville være en langt bedre beskyttelse mod spekulative angreb end hastigt udarbejdede hjælpepagter for krisestater. – På den anden side fremgår det klart af EU-traktaten, at hvert land hæfter for sin egen gæld. For debitorlande indeholder traktaten bestemmelser om en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som skal gennemføres strengt. ØMU’en betragtes af kritikere som den skjulte start på en intereuropæisk finanspolitisk udligningsordning. Det ville være meget dyrt, fordi det ville skabe de forkerte incitamenter, og underskudslandene ville næppe ændre adfærd, fordi de stoler på Fællesskabets hjælp (moral hazard-problem). For de kunne stole på, at der ville være en pulje af penge, som de kunne trække på i tilfælde af problemer. I sidste ende vil skatteyderne i lande med budgetdisciplin så skulle stå til ansvar for, at andre nationer lever over evne. Ud over økonomisk skade kan det også få ødelæggende konsekvenser for den folkelige støtte til EU (“Europa – ikke sådan her!”), især hvis redningsplanen bliver et spørgsmål om politisk afpresning (mulighed for national afpresning) og vilje til at bruge vold på gaderne (marcher, optøjer og generalstrejker i det stærkt gældsplagede Grækenland i 2010 gav en forsmag). – Der er naturligvis ikke brug for en ny myndighed, men for en streng overholdelse af stabilitets- og vækstpagten. Ellers er faren for stor for, at alle dæmninger vil briste for gældslandene i euroområdet. Desuden ville EMF forfatningsmæssigt set være endnu en opmarchplads, hvor den udøvende magt kan sætte kursen uden kontrol fra den lovgivende forsamling. Den omstændighed, at de tyske guldreserver, der forvaltes af den tyske forbundsbank, skal overføres til en EMF, peger entydigt på en fælles byrdefordeling, som udtrykkeligt var udelukket i EU-traktaten. – Mange ser ganske vist Den Europæiske Monetære Fond som noget, der i det væsentlige allerede er etableret med oprettelsen af den europæiske stabilitetsmekanisme. – Se frygt, pervers, opkøb, centralbankvirksomhed, bail-out, skyldsspil, ClubMed, forbud mod underskudsfinansiering, euroobligationer, fælles, Den Europæiske Finansielle Stabiliseringsfacilitet, Den Europæiske Monetære Union, grundlæggende fejl, ECB’s fald fra nåde, guldreserver, tysk, græsk krise, gruppepres, Helleno gush, islandsk bankfælde, last-resort bestemmelse, lønpolitik, koordineret, moralsk risiko, politisk klemme, politisk misligholdelse, bailout, risikotagere, endelig, feedbackmekanisme, skyggestat, syvprocentsgrænse, solidaritet, finansiel, spærret konto, offentlig gæld, virkninger, stabilitets- og vækstpagt, overførselsunion, omfordeling, centralbankinduceret, formueafgift, gældsincitament, kontraktoverholdelse, vækst-gældsfaktum, historisk, økonomisk regering, europæisk, zombiebank, tvangsekspropriation.. – Jf. månedsberetning fra Deutsche Bundesbank fra november 2010, s. 11 f. (krisestyringsmekanismer skal baseres på troværdige konsolideringsbestræbelser i debitorlandene), månedsberetning fra Deutsche Bundesbank fra august 2013, s. 71 ff. (nye beslutninger om underskudsprocedurer).
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/