Gældsinstrument udstedt af banker, hvis værdi bestemmes af en underliggende værdi (på tysk også ofte benævnt: det aktiv, der skal leveres, hvis en derivatkontrakt udnyttes, f.eks. en put- eller call-option). Ud over aktieindekser tjener sektorindekser, indekskurve og andre finansielle produkter også som underlag. Desuden findes der også “eksotiske” former (eksotiske varianter) med til tider meget vanskelige strukturer. Udstedelsen af et sådant certifikat er relativt enkel og er ikke underlagt de strenge regler, der gælder for en investeringsfond. – Køberen af et almindeligt – dvs. ikke “eksotisk” – indekscertifikat nyder godt af de lave transaktionsomkostninger, den forholdsvis gode gennemsigtighed, den høje likviditet, risikospredningen og den lave minimumskapitalinvestering. – På tysk kaldes indeksbeviser undertiden også (hvilket let kan føre til forvirring) for deltagelsesbeviser. – Se call, derivat, eksprescertifikat, indeksfonde, børshandlede, indekstracking, kapitalinvesteringskodeks, kreditderivatoption, anden værdi, certifikat. – Jf. månedsberetning fra Deutsche Bundesbank fra august 2004, s. 34 (forklarende oversigt).
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/