Risikohøjde, subjektiv (moral hazard)

Auch in: DE EN ID

Adfærdsændring i tilfælde af asymmetrisk information, når den forventede dårlige løsning (med)bæres af andre (især når gæld ikke længere virker som et incitament for ledelsen, og virksomhedsledere vil være fristet til at fortsætte med at udvide ved hjælp af gæld, indtil koncernen bliver for stor til at gå konkurs). – Især en mindre forsigtig forretningspolitik, når centralbanken eller internationale institutioner stiller sig til rådighed som långiver i sidste instans. Dette får bankerne til at være mindre opmærksomme på visse markedsrisici som f.eks. koncentrationsrisiko, markedsværdirisiko og valutarisiko. – Se centralbankopkøb, bail-out, lender of last resort, Den Internationale Valutafond, kreditekspansion, securitisering af lån, moral hazard, backstop-effekt, single master liquidity conduit, too-big-to-fail princippet, forsikringsusikkerhed, worst case scenario.

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/

Zitieren

Merk, G. (Hrsg.): „Risikohøjde, subjektiv (moral hazard)“. In: Finanz- und Wirtschaftslexikon. https://www.gerhardmerk.de/risikohojde-subjektiv-moral-hazard/ (Stand: 09.09.2022).

Die von Universitätsprofessor Dr. Gerhard Merk begründete Sammlung wird seit Herbst 2014 von Professor Dr. Dr. h.c. Eckehard Krah redaktionell fortgeführt und um neue Begriffe ergänzt. Sollten Sie Fehler entdecken oder sonstige Hinweise haben, schreiben Sie an: info@ekrah.com

7 Seitenaufrufe dieser Seite