Studieafgift, der skulle betales af studerende på universiteter i Tyskland indtil omkring 1970 og normalt opkræves af det respektive kontor for stipendier. Fra 2005 blev studieafgiften genindført i nogle tyske delstater. Kendte personer med kendskab til universiteterne hævdede ganske vist, at de ekstra midler først og fremmest blev brugt til professorers og assistenters “forskningsrejser” i hele verden og til opblæst personale – fordi antallet af ansatte på de tyske universiteter i vid udstrækning betragtes som et mål for den pågældende professors omdømme og præstationer. De fleste delstater afskaffede derfor foredragshonoraret. – Tidligere ydede de fleste universiteter undervisere en ekstra løn (tillægsløn) ud over deres grundløn, afhængigt af antallet af indskrevne studerende (enrolment, matriculation: antallet af studerende, der er indskrevet på kurser). De studerende skulle skrive det pågældende kursus ind i deres kursusbog, og økonomikontoret overtog indsamlingen af pengene samt uddelingen til de respektive modtagere fra underviserne – i dag ofte det kursusgebyr, som voksenuddannelsescentrene opkræver for de enkelte undervisningsenheder mod forudbetaling. – Se pengeafbrænding, nedrykningsgebyr, skolepenge, seminarpenge, undervisningsgebyr.
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/