Portugal-krisen

I begyndelsen af 2011 blev det klart, at Portugal, der er medlem af Eurosystemet, var så stærkt gældsat, at det næppe ville være i stand til at finde tilbage til finansiel balance på egen hånd. Som i tilfældet med Grækenland og Irland skulle der sammensættes en hjælpepakke, og Tyskland skulle stille en garanti på (oprindeligt) 15 mia. – Dette udløste en voldsom strid, ikke kun i Tyskland, om, hvordan man skulle forholde sig til Portugals støtte. De portugisiske parlamentsmedlemmer havde afvist et program fra deres egen socialistiske regering, der indeholdt en streng sparekurs med foranstaltninger som f.eks. længere arbejdstid og lønstop, som de fandt uacceptabelt. Det faktum, at de europæiske skatteydere endnu en gang skal betale for omstruktureringen af et land, der i årevis tydeligvis har levet over evne, har beviseligt ført til en stigende utilfredshed med Europa i brede kredse af befolkningen. Utilfredsheden i især Tyskland blev forstærket, fordi den portugisiske offentlighed – ligesom i forbindelse med den græske krise – i vid udstrækning gav de “stærke” eurolande, især Tyskland og Nederlandene, skylden for deres egen manglende evne og fiasko. Selv i akademiske kredse diskuterede man nu et medlems udtræden af Eurosystemet, som indtil da regelmæssigt og formelt var blevet beskrevet som “meningsløst” eller “udelukket”. – På grund af den dårlige økonomiske situation er der sket en øget hjerneflugt i Portugal. Alene i 2011 forlod over 150.000 veluddannede unge mennesker Portugal, hvoraf de fleste rejste til Brasilien og Angola. Dette og andre omstændigheder – innovation er lig nul: af de 52.000 patenter, der blev udstedt i Europa i 2009, tegnede Portugal sig for blot 24 – gør det usandsynligt (fjerntliggende), at Portugal vil komme på fode igen inden for en overskuelig fremtid. – Se Bail-out, Skyldsspil, ClubMed, Eurosvingning, Ekart, Eurobonds, fælles, Den europæiske stabilitetsmekanisme, Exit, Grækenlands krise, Irlands krise, Minhas-Gerais-problemet, Moral hazard, Patentudstedelse, Plan C, Politikklemme, Politikmisligholdelse, Solidaritet, finansiel, Stabiliseringsmekanisme, europæisk, Stabilitets- og vækstpagt, Grundlæggende fejl, Offentlig gæld, Virkninger, Stabiliseringsmekanisme, europæisk, Statistisk myndighed, Sydfront, Transferunion, Gælds- og produktivitetsforbindelse, Kontraktoverholdelse. – Jf. den tyske Bundesbanks månedsberetning fra april 2011, s. 53 ff. (foranstaltninger til at undgå yderligere statsgældskriser), ECB’s månedsberetning fra marts 2012, s. 109 ff. (om statsgæld i Portugal; mange oversigter; forskellige fremskrivninger), den tyske Bundesbanks månedsberetning fra november 2014, s. 23 ff. (arbejdsmarkedet i Portugal siden 2008; oversigter).

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/