Hvis ikke andet er defineret, overvejelse af at suspendere EU-traktaten i tilfælde af en meget dyb finansiel og økonomisk krise for de medlemsstater, der har bevæget sig langt væk fra Maastricht-kriteriet om “sunde offentlige finanser” – budgetunderskuddet må ikke overstige tre procent og gældsniveauet ikke mere end 60 procent af bruttonationalproduktet. – Ganske vist er der også indbygget en klausul om, at der ikke er tale om en redningsklausul i Lissabontraktaten (artikel 125 i TEUF), og som følge heraf hæfter Fællesskabet ikke for gælden hos offentlige organer i medlemsstaterne. Dette indebærer også, at ECB ikke direkte kan komme til undsætning, hvis et medlem af den monetære union (f.eks. Grækenland) trues af statsbankerot. Men det er ofte blevet betvivlet, om dette kan opretholdes i en nødsituation, og om ECB ikke i sidste ende må komme til undsætning. For så snart et medlem af euroområdet får lov til at gå konkurs, medfører det straks et meget stort spekulationspres på andre medlemsstater med svage finanser. Hvis flere medlemslande misligholder deres forpligtelser, vil det også føre til en afbrydelse af samhandelen og – ramme bankerne hårdt, fordi de vil være nødt til at nedskrive deres porteføljer af statsobligationer fra de pågældende lande. – Relativt høje rentepræmier for statsobligationer fra Italien, Grækenland og Portugal viser, at investorerne tillægger de enkelte lande en vis sandsynlighed for at forlade Den Europæiske Monetære Union. Lissabontraktaten (artikel 50 i TEU), som trådte i kraft den 1. december 2009, indeholder udtrykkeligt bestemmelser om muligheden for, at medlemsstaterne kan forlade EU. En udelukkelse i henhold til artikel 7 i TEU er ganske vist kun mulig, hvis en medlemsstat overtræder traktatens grundlæggende regler. Desuden kræves der i dette tilfælde enstemmighed. – Nogle gange også forstået på den måde, at en stat forlader euroområdet efter eget valg – om et land selv kan beslutte at forlade euroområdet er ikke reguleret i EU-traktaterne – og vender tilbage til sin gamle valuta eller endda til penge, som så skal indføres helt på ny. Incitamentet til en sådan foranstaltning ville være, at devalueringen af ens egen valuta kunne forbedre den internationale konkurrenceevne, selv om det er ubestrideligt, at dette i sidste ende udelukkende skabes og opnås inden for virksomhederne. Men hvis et medlem af Den Europæiske Monetære Union skulle gå denne vej, ville det stå over for et enormt bjerg af gæld, der skal betales i euro: alene af den grund virker det som en ret stor satsning. Desuden ville en sådan tilbagetrækning politisk og økonomisk være ensbetydende med en falliterklæring (indrømmelse af fiasko) og ville vise, at den pågældende stat ikke er kreditværdig i lang tid. – Siden omkring 2009 er dette også blevet brugt til at betyde, at det nuværende euroområde ville blive delt op i to blokke, nemlig en “Euro-Sydblok” med Middelhavslandene og en “Euro-Nordblok” med de fleste af de andre nuværende medlemmer af EU. Der blev fremsat forslag om, hvordan ECB kunne være ansvarlig for to valutaer og dermed også for to forskellige sedler og mønter, eller om der skulle oprettes en separat centralbank for “Euro-Syd”. – Se devaluering, finanspolitisk, obligationsspredning, opkøb, centralbank, udenlandsk aktivposition, bail-out, skyldsspil, ClubMed, hastværk, afpresningspotentiale, finansiel støtte fra EU, euroobligationer, euroobligationer, fælles, europæisk stabiliseringsmekanisme, Den Europæiske Monetære Fond, ØMU-buste, exit, kreditorprioritet, statslig spredning, græsk krise, Helleno-bail-out, islandsk bankfælde, landebonus, sidste udvej, exit i nødstilfælde, obligatorisk konvertibel obligation, redning, redningspakke, tilbagebetalingsideologi, feedbackmekanisme, gældstilbagebetalingspagt, europæisk, solidaritet, finansiel, statsgæld, virkninger, stabilitets- og vækstpagt, Tina, too-big-to-save-princippet, overførselsfællesskab, forfatningsartikel 1, aktivafgift, traktattroskab, vækstgæld, historisk, monetær union 2, tovejsmulighed. – Jf. månedsrapport fra Deutsche Bundesbank fra november 2011, s. 43 (svinepræmier på statsobligationer siden 2009), månedsrapport fra ECB fra mail 2012, s. 111 ff. (udvandring af den sydlige og nordlige blok i euroområdet; oversigter), månedsrapport fra ECB fra maj 2013, s. 93 ff. (dybdegående analyse af den aktuelle situation for medlemmerne af euroområdet; oversigter; litteraturhenvisninger), månedsrapport fra Deutsche Bundesbank fra januar 2014, s. 23 ff. (tilpasningsbestræbelser i euroområdet).
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/