Når inflationen stiger, falder reallønnen (realindkomst: nominel løn minus prisstigning). Virksomhederne efterspørger derfor ekstra arbejdskraft, hvilket øger beskæftigelsen. Inflation fører derfor til mere beskæftigelse. – Denne konklusion er imidlertid beviseligt forkert. Fordi – virksomhederne er ikke overraskede over en højere inflation, om ikke andet så på grund af stigende menuomkostninger. – Fagforeningerne kan under pres fra deres medlemmer næppe tolerere inflationsbetingede indtægtstab i lang tid, og de vil meget hurtigt gennemtvinge højere overenskomster – for erfaringen har lært dem at overkompensere, dvs. at indregne inflationsudviklingen på forhånd. – Se arbejdsløshedsprocent, inflationsstabil, disinflation, overforsyning af penge, ejendomsboble, inflation, inflationskompensation, købekraftsteori, løn-prisspiral, menuomkostninger, lavrentepolitik, nulrente, nominalværdiprincippet, offerforhold, vækst-beskæftigelsesrelation, andenrundeffekter. – Jf. ECB’s månedsoversigt fra juni 2011, s. 12 ff. (vurdering af inflationen siden 1999 ved hjælp af en Phillipskurve), ECB’s månedsoversigt fra november 2013, s. 102 ff. (forholdet mellem underudnyttelse og inflation), >German Bundesbank Monthly Bulletin fra april 2014, s. 21 (HICP og arbejdsløshed; HICP og output gap; oversigter; referencer).
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/