Disse kan direkte eller indirekte afledes af penges to hovedfunktioner. Penge er – værdiopbevaring: man sparer op i penge; med andre ord: penge kan grundlæggende investeres som et lager af købekraft; – accelerator for den økonomiske proces (produktionsagent): penge kan bruges til at forkorte den økonomiske proces; uden penge ville udvekslingen være meget besværlig: standard for udskudte betalinger: penge kan bruges til at låne noget til andre og dermed til at tilbagebetale et optaget lån; – middel til værditransaktioner i rummet: man kan udnytte den købekraft, som penge indeholder, hvor som helst i verden; – indehaver af valgmuligheder: man kan til enhver tid konvertere penge til en hvilken som helst vare (vare eller tjenesteydelse); – produktionsmotiv: man stræber efter at producere et maksimalt antal varer og forsyne markedet for at opnå de eftertragtede penge; – social neutralisator: alle kan besidde penge. I modsætning til den synlige, arvelige ejendom (jord, skove, husdyr) i præpenge-samfundet er rigdommen ikke længere bundet til en bestemt social klasse;- den gør det lettere at skabe fælles rigdom: penge skaber forudsætningerne for fri handel på markedet. Pengenes almennyttige funktion ligger i det faktum, at penge letter den sociale funktion af konkurrence i en økonomi baseret på arbejdsdeling. – Målestok for succes: succes og fiasko for sociale og personlige handlinger kan beregnes i penge og gennem penge; – Vurdering af ønsker: gennem penge kan man udtrykke sine personlige ønsker (som subjektive vurderinger af nytteværdien) objektivt, nemlig gennem bud i penge. På den anden side kan man også måle eksisterende ønsker i penge og på den måde objektivere dem, dvs. afspejle dem i penge (pris); – synkronisering af bytteforholdet: man kan erhverve varer i penge (månedsløn), for hvilke der allerede er ydet en modydelse (arbejde) og VICE VERSA; – repræsentation af suveræn magt: den vidner om statens suverænitet over det monetære system; – udtryk for nationalt omdømme: en fremmed nation bedømmes i høj grad ud fra dens betalingsmidler; en stats prestige afhænger i høj grad af den anseelse, som dens penge nyder; – social integrerende faktor: penge anerkendes som det bånd, der binder individerne i en (stor) gruppe sammen; – dominerende magt: som ejer af penge kan man udøve magt, dvs. gennemtvinge sin egen vilje; – medium til at skjule. Rigdom i form af penge kan let skjules (i modsætning til f.eks. jordbesiddelse); – drivkraft for social interaktion: brugen af kontanter tvinger i det mindste folk til at nærme sig hinanden med henblik på udveksling; – lovligt betalingsmiddel: i de fleste tilfælde er man i henhold til retssystemet forpligtet til at acceptere statslige penge som betalingsmiddel og til at foretage betalinger i sådanne penge. – Se actus purus-princippet, oprindelig kendsgerning, økonomisk, penge, privat, pengefrygt, pengebasis, pengefunktioner, primær, pengehjem, pengemængde, pengemængde, pengeformål, hårde penge, inflation, kapital, købekraft, tematometer, løgn-og-svindel-tese, møntgevinst, nominalværdiprincippet, regionale penge, afskedsmønt, seigniorage, opsparing, symbolteori, valuta, betaling, betalingsmiddel, centralbankpenge, rente.
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/