Tidligere var det tal, der angiver, hvor mange mønter der kan præges af en vægtenhed af ædelmetal. – I 1559 indførte kejser Ferdinand I den kejserlige møntstandard for Tyskland. Otte thalere (thaler: opkaldt efter den bøhmiske by Joachimsthal med sine rige sølvforekomster) skulle præges af et vægtmærke – 233,856 g finsølv i henhold til den nuværende måleenhed. – I 1623 blev den nye kejserlige mønt indført. En mark sølv var nu ni thalere og to groschen værd. – Allerede i 1697 blev der indgået en aftale om Zinnische Fuss (tinfod), opkaldt efter klosteret Zinna i Magdeburg, hvor møntdeputationen mødtes. Sølvmærket steg til 10 thalere og 12 groschen. – I 1699 fulgte foden fra Leipzig, og den blev fulgt op i 1699 af en sølvmærke på 12 thalere. – I 1823 blev der i Preussen præget 14 thalere af mærkesølv. – Ud over disse kejserlige mønter var der også en usund mængde (et katastrofalt antal) af andre mønter, der blev sat i omløb af de herskere, der prægede dem. – Efter 1871 blev thaleren i alle tyske delstater erstattet af mark (= en tredjedel af en thaler) til 100 pfennig. I begyndelsen af 1999 erstattede euroen mark som lovligt betalingsmiddel i Tyskland.- Se møntkommissioner, møntunion, latin, mønttraktater, pund.
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/