Virksomhed, hvor policer købes af forsikringstageren og overdrages til andre. Der skelnes grundlæggende mellem handel på det amerikanske, britiske og tyske sekundære marked. Disse tre sekundære markeder har til dels meget forskellige karakteristika. – Livsforsikringer i USA anvendes – i modsætning til i Tyskland – ikke primært til alderdomsforsørgelse, men til dækning af dødsfald. Især ældre og mere syge forsikringstagere kan sælge deres forsikringer tidligt. Sælgeren får fordel af den tidlige udbetaling af det opsparede beløb, som han f.eks. kan bruge til behandlingsomkostninger. De, der køber en sådan livsforsikringspolice, er selv opført som begunstigede i policen og påtager sig de samlede betalingsforpligtelser. Når den forsikrede person dør, modtager han eller hun dødsfaldsydelsen. Afkastet måles som forskellen mellem det beløb, der skal udbetales ved dødsfald, og den betalte købspris plus præmiebetalinger. Beregningen af afkastet er baseret på ekspertudtalelser fra medicinske institutioner. – I lighed med Tyskland handles kapitalforsikringer (traded endowment policies, TEP’er) på det sekundære marked i Det Forenede Kongerige. Disse forsikringer giver mulighed for udbetaling i tilfælde af overlevelse, men kan sælges af indehaverne på det sekundære marked inden kontraktperiodens udløb. TEP-afkastet består af – den faktiske garanterede forsikringssum, – de årlige bonusudbetalinger, som også er garanteret i deres størrelse, og – en variabel slutbonus. I modsætning til Tyskland må britiske livsforsikringsselskaber tage langt større risici på kapitalmarkedet, hvilket fører til større risikovolatilitet i Storbritannien. – På det tyske sekundære marked for livsforsikringspolicer kan kapitalforsikringer også handles inden for deres kontraktperiode. Salg af livsforsikringspolicen er en mulighed i forhold til opsigelse. I dette tilfælde køber køberen af policen forsikringen til tilbagekøbsværdien og fortsætter policen i stedet for den oprindelige forsikringstager indtil udløbet. Køberen får udbytte af policens resultater, f.eks. ved udbetaling af slutbonusser ved kontraktens udløb. Sælgeren har i første omgang en ekstra økonomisk værdi i forhold til opsigelsen. På grund af de fortsatte præmiebetalinger beholder han desuden i første omgang en restdødsfaldsydelse, som dog udhules med tiden. Politikken på det sekundære marked er derefter et rent investeringsprodukt og kan købes af private og institutionelle investorer. – Det internationale sekundære marked for livsforsikringspolicer er i Tyskland institutionelt repræsenteret af Bundesverband Vermögensanlagen im Zweitmarkt für Lebensversicherungen (BVZL) i München. – Køb af livsforsikringer under videreførelse af samme forsikring, dvs. det rene køb af livsforsikringer, er ikke en erhvervsaktivitet, der kræver tilladelse i henhold til den tyske banklov (KWG). Videresalg af sådanne livsforsikringspolicer til tredjemand er heller ikke en erhvervsmæssig aktivitet, der kræver tilladelse i henhold til KWG. Sådanne udbydere af sekundære markeder er derfor ikke underlagt tilsyn af den føderale finanstilsynsmyndighed. I forbindelse med brugte livsforsikringspolicer vurderer BaFin primært, om der drives bankvirksomhed uden tilladelse. – Se policebytte, policelån. – Jf. BaFins årsberetning 2009, s. 229 (uigennemsigtig strukturering af tilsvarende kontrakter), BaFins årsberetning 2012, s. 214 f. (spørgsmål om tilladelse til tilsvarende transaktioner) samt BaFins respektive årsberetning, kapitel “Tværgående opgaver”.
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/