I forbindelse med en securitisation står nogen – normalt en bank, sjældnere også en hedgefond – for de securitiserede værdipapirer ud over de kontraktligt aftalte forpligtelser. Det sker f.eks. ved, at instituttet om nødvendigt køber securitisationspapirerne og inddrager dem i sin egen portefølje. Sådanne opkøb blev ofte observeret i løbet af subprime-krisen, fordi de oprindelige banker ønskede at undgå en kreditrisiko. – Hedgefondene var bekymrede for, at pludselig solgte værdipapirer ikke mistede for meget i værdi, hvis fonden selv havde påtaget sig en eksponering mod de pågældende værdipapirer – som var værdifulde og dækket af førsteklasses pant eller leasingkontrakter, der blev serviceret uden problemer. I sådanne tilfælde var det ofte billigere at købe sig ind og dermed stabilisere prisen end at afskrive et stort tab (high wirte-off). – Se fraværskapitalisme, kreditforbedring, udviklingsproces, iterativ, pengemarkedsfond med konstant nettoværdi, genformidling, omdømme, repatrieringsmulighed, tilbageførselsklausul, førtidig tilbagebetaling, struktureret investeringsinstrument, værdipapiriseringsstruktur, konsolidering af special purpose vehicle.
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/