Gammel mønt, der tjente som betalingsmiddel, især i Tyskland, Østrig og Nederlandene. I modsætning til hvad navnet antyder, var dens metal ikke nødvendigvis guld. – Købekraften af den gamle gylden – og det gælder også for alle andre valutaenheder – kan udelukkende beregnes ud fra den lokale indtjening for en daglejer, som i gamle dokumenter også kaldes diëtarius, diurnist, lidl og diëist. Den kan ikke udledes ved hjælp af “tilbagevendende forbindelse” – dvs. mere eller mindre nøjagtige omregningstabeller. – Det er en af de vanskeligste opgaver i den økonomiske historie at bestemme købekraften af et beløb, der er nævnt i ældre dokumenter og udtrykt i gylden eller andre monetære enheder. Alene mellem 1600 og 1850 var der i det nuværende Tyskland godt 30 forskellige gyldenmønter i omløb, den ene efter den anden og nogle gange side om side som betalingsmiddel. Desværre er det en kendsgerning, at de groveste fejl ofte opstår, når værdierne angives, og at selv anerkendte historikere angiver beløb, som er helt forkerte. – Den monetære enhed (NLG) i Nederlandene indtil indførelsen af euroen i 1999 – Se Amalfiner, Dareiko, Florentiner, Münze, historiske, MünzenParadoxon, Numismatik, Stater, Verbittsgeld.
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/