Medmindre andet er defineret, er der tale om udstedelser, som skal bringes på markedet i fællesskab af forskellige eurolande, nemlig af et europæisk gældsagentur. – Hidtil har især Tyskland modstået sådanne planer. Det skyldes, at kreditværdigheden for de sydlige medlemmer af euroområdet (Italien, Spanien, Portugal, Grækenland) samt Irland i øjeblikket (ultimo 2013) er dårlig; statsobligationer fra disse lande handles med en høj rentepræmie. – Årsagerne til disse medlemsstaters faldende konkurrenceevne er – forsinkede reformer på arbejdsmarkedet og i virksomhederne, hvilket kommer synligt til udtryk i de forholdsvis høje enhedslønomkostninger – et utilstrækkeligt skattesystem med bl.a. for lavt skattetryk på energi, alkohol og tobak, – for få investeringer i forskning og udvikling, hvilket resulterer i for få moderne industrier og dermed et økonomisk set ugunstigt enhedsværdiforhold, og alt dette – med en i offentligheden udbredt syndebuk-ideologi, hvor “Bruxelles” får skylden for egne fejl og mangler. – Disse og andre fejl skal bæres af de tyske skatteydere gennem lavere afkast af sådanne fælles obligationer og i tilfælde af misligholdelse gennem højere skatter, uden at der træffes nogen parlamentariske beslutninger (“ingen beskatning uden repræsentation”). – Det ville heller ikke være sikkert, at de midler, der blev tilvejebragt ved hjælp af en fælles obligation, rent faktisk ville føre til en reduktion af svage punkter og ikke gå til storslåede bygninger eller forbrug. – Desuden må man forvente, at der med den stigende udstedelse af euroobligationer vil være behov for en stadig højere rente, fordi investorer over hele verden vil blive mistænksomme over for papirernes evne og vilje til at tilbagebetale dem, og dette især når EU’s medlemsstater akkumulerer stadig større gæld, og det er en kendsgerning, at næsten alle traktater, der lover europæisk finanspolitisk disciplin, er blevet brudt i fortiden. – Desuden skal det fastlægges, hvem der skal have beføjelse til at træffe afgørelse om udstedelse af sådanne papirer. – Hvis euroobligationer kun garanteres af ØMU-medlemmer, vil det være ensbetydende med at splitte EU. – Frem for alt er der imidlertid problemet med moralsk risiko: Medlemmerne af euroområdet ville være afhængige af at blive støttet af Fællesskabet i nødstilfælde og ville tilsidesætte (uvelkomne) tilsvarende bestræbelser på selv at genvinde sunde offentlige finanser; og ansvar uden kontrol er aldrig gået godt. Man kan næppe forestille sig et stærkere tilfælde af snyltning. Manglende finanspolitisk disciplin belønnes, mens finanspolitisk soliditet straffes. – Endelig skal der også peges på forfatningsmæssige betænkeligheder. Der er en god grund til, at der ikke er nogen fælles lånoptagelse mellem forbund og delstater i Tyskland, fordi delstaternes finanspolitik udelukkende hører under deres parlamenters ansvarsområde. – Det er helt urealistisk at antage, at udstedelsen af euroobligationer ville have en befriende virkning og frigøre Europa fra markedets begrænsninger. Der er behov for en kausal terapi: Årsagerne til markedernes mistillid skal fjernes, dvs. at underskudslandenes statsgæld skal nedbringes til det niveau, der blev aftalt i Maastricht-traktaten. – Se automatisk tilpasning, frygt, pervers, obligationsspredning, bail-out, skyldsspil, blå obligationer, overførsel af kreditvurdering, ClubMed, valutasvingning, forbud mod underskudsfinansiering, dysfunktionalitet, valutaområde-relateret, Ekart, afpresningspotentiale, finansiel støtte fra EU, euroobligationer, Den Europæiske Finansielle Stabiliseringsfacilitet, Den Europæiske Monetære Union, fundamental fejl, Den Europæiske Monetære Fond, ØMU-eksplosion, ECB’s fald fra nåde, finanspagt, Giips-stater, statslige spreads, Græsk krise, gruppepres, Helleno-mani, Kaldor-Hicks-kriteriet, lønpolitik, koordineret, moralsk risiko, Plan C, redningsplan, gældsafviklingspagt, europæisk, syvprocentsgrænse, solidaritet, finansiel, spærret konto, hjemtagning af statsgæld, stabiliseringsmekanisme, europæisk, sydfront, Tina, omfordeling, centralbankinduceret, ubalancer, ØMU-intern, aktivafgift, overholdelse af kontrakter, vækstfremme, tvungen ekspropriation, tovejs-option. – Jf. ECB’s årsberetning 2008, s. 93 ff. (de enkelte EU-medlemsstaters forskellige konkurrenceevne; oversigter), ECB’s månedsoversigt fra maj 2013, s. 93 ff. (dybdegående analyse af den aktuelle situation i euroområdets medlemsstater; oversigter; litteraturhenvisninger).
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/