Obligationer, der handles på det internationale eurokapitalmarked, og som hovedsagelig udstedes af regeringer, virksomheder og banker. Der skelnes mellem – obligationer med fast rente (straight bonds), som er de mest udbredte på de finansielle markeder i euro, og – floaters (floating rate issues), dvs. obligationer med variabel rente. Euroobligationer udstedes primært i EUR eller USD. – Fælles euroobligationer, dvs. forslaget om en fælles statsobligation, der udstedes af flere medlemmer af Den Europæiske Monetære Union. Formålet er at udligne rentetillæg på obligationer udstedt af stater, som investorerne har mindre tillid til, fordi de ikke kan udelukke, at de vil forlade Den Europæiske Monetære Union. – Det betyder i detaljer, at – medlemmerne af Den Monetære Union hæfter solidarisk for obligationerne, dvs. de hæfter for de beløb, der er tilfaldet andre stater, – renten ville ligge under den rente, som lande som Grækenland eller Irland nu skal tilbyde for at finde købere til deres obligationer, mens – på den anden side ville rentebyrden på statsobligationerne for f.eks. Tyskland eller Nederlandene imidlertid stige betydeligt; alene for Tyskland beregnede man et par tiendedele procentpoint mere i tillæg til en ulempe på 7 milliarder euro om året; andre beregninger kommer endog til et tal på 7 milliarder euro om året. Andre beregninger viser endda et tab for Tyskland på 47 mia. euro om året. EUR pr. år. Dette skyldes dels Tysklands fremragende kreditvurdering, dels det faktum, at obligationer er likvide og dermed meget lette at handle med; – renterisikoen kommuniseres på denne måde, og dermed – ville netop det, der sender de rigtige signaler, blive forhindret: De, der klarer sig godt, betaler lavere renter, de, der klarer sig dårligt, betaler højere renter – men der er ingen garanti for, at medlemmer med hidtil forsømmelig budgetforvaltning også vil bruge de nye lavrentepenge, de modtager, på en økonomisk fornuftig måde – jo højere bliver gældsbjerget i de økonomisk svage lande, jo større er deres trusselspotentiale, fordi – de finansielt svage lande vil tvinge udstedelse af nye obligationer med truslen om, at de til gengæld ikke vil være i stand til at betale afdrag på gammel gæld fra fælles obligationer, hvilket – i sidste ende vender det solidariske ansvar og hele den monetære union på hovedet: Garanterne vil ikke længere være i førersædet, men de højt forgældede stater. Samtidig går den finansielle suverænitet som parlamentsorganernes ret til at bestemme over indtægter og udgifter tabt, hvilket er umuligt – selv i Tyskland i en tilsvarende form: Der er ingen fælles låntagning mellem forbunds- og delstatsregeringer, og hvert delstatsparlament bestemmer selv gældspolitikken. – Hvorvidt og i hvilket omfang den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet med sin aktivitet med at udstede sine egne obligationer i virkeligheden ikke allerede udsteder euroobligationer er et meget omdiskuteret spørgsmål, som førende eksperter i forfatningsret besvarer bekræftende. I øvrigt er det endnu uvist, til hvilken pris – og om det overhovedet! – investorer over hele verden er villige til at optage euroobligationer i deres porteføljer. – Se obligation, variabel rente, obligationsspredning, bailout, blå obligationer, kreditoverførsel, ekart, euroobligationer, eurokrise, euromarkedet, Det Europæiske Gældsagentur, Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, floater, japanisering, moral hazard, Plan C, afkastideologi, strukturreformer, tovejsoption.
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/