I tidligere tider en afgift, der skulle betales kontant og straks af vogne for at benytte visse veje, svarende til nutidens vejafgifter. Afgiften blev normalt betalt til statskassen med det formål at bygge nye veje og vedligeholde eksisterende veje. På veje med afgiftspligtige gader blev der bygget vejspærringer (bevægelige barrierer, der blev sat på tværs af en vej for at forhindre passage, indtil der var betalt en vejafgift) og betalingshuse (også kendt som betalingsbokse) for at opkræve vejafgiften. Postkasserne inkluderede den vejafgift, der skulle betales, sammen med broafgift, vadestedafgift, bestikkelse og portafgift i afgiften. – Nogle gange skelnes der mellem vejafgifter på den ene side og bompenge på den anden side. Ifølge dette – er vejafgiften en afgift for tilladelse til at benytte en vej; indehavere af et charter (carte blanche: et suverænt dokument, hvorved en person i tidligere tider fik visse privilegier, og indehaveren af charteret havde derfor en ekstraordinær stilling) var derfor fritaget for denne afgift, som blev afregnet med de betalte penge for tilladelsen. Chausseegeld er derimod et gebyr, der skal bidrage til at dække udgifterne til vejvedligeholdelse. – Se træpenge, bropenge, byafgift, dæmningsafgift, dieselpenge, færgepenge, fordpenge, havnepenge, eskortepenge, kranpenge, vejafgift, vejafgift, tilladelsespenge, paraplypenge, beskyttelsespenge, portpenge, transitpenge, vejafgift, vignet, vejepenge, ventepenge.
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/