Kunderne optager et lån til en lav rente i et institut – f.eks. en sparekasse – og indbetaler beløbet til en højere rente i en anden bank; generelt er der tale om en renteforskelstransaktion. – Især: Investorer optager lån i den lokale valuta – f.eks. JPY – i et land med lave renter for at købe højrentebærende produkter i fremmed valuta – f.eks. USD – med disse penge. Sådanne carry trades sætter grænser for en centralbanks lavrentepolitik. – Da den amerikanske centralbank i forbindelse med finanskrisen efter subprime-krisen sprøjtede likviditet ind i det økonomiske kredsløb til nulrente, blev mange markedsdeltagere gældsat og investerede de penge, de havde lånt, i mere rentable aktiver over hele verden, herunder virksomhedsobligationer og aktier. Det deraf følgende salgspres på USD fik den til at svække, hvilket gør sådanne spekulative handler endnu mere attraktive nu. – I princippet investerer carry tradere billigt skaffede penge spekulativt, fortrinsvis i aktier, råvarer og fast ejendom. Erfaringen viser imidlertid, at de straks forkaster disse investeringer, når muligheden for et bedre afkast viser sig et andet sted i verden. Kapitalen er derfor ikke permanent rettet mod den bedste vært (den mest fordelagtige allokering af knappe ressourcer), men søger et højt afkast på kort sigt. Derfor opfordrer nogle til at modvirke renteforskelle med passende midler – som f.eks. især kapitalkontrol. – Det bliver farligt, når det flyback-potentiale, der er akkumuleret gennem opbygningen af valutarelaterede carry trade-positioner, pludselig afløses, dvs. når carry traderne i al hast skifter fra den ene valuta til den anden. Dette kan udløse ekstreme valutakursudsving med vidtrækkende konsekvenser for udenrigshandelen og dermed for økonomien som helhed. – Se arbitrage, kontantindskud, jagt på vindere, treårigt tender, penge, billige, monetær transformation, rumlig, pengeoverforsyning, penge, varme, kapitalkontrol, MSCI-indeks, lavrentepolitik, nulrente, kvantitativ lempelse, udbyttejagt, undertrykkelse, finansiel, stealth-politik, renteincitament, renteforskel, rente, der holdes lav. – Jf. Deutsche Bundesbanks månedsrapport fra juli 2005, s. 43 ff. (forklaring af strategierne; diagram over syv år; referencer), Deutsche Bundesbanks månedsrapport fra februar 2007, s. 32 f. (sammenligning af udbytte af carry trading og valutaterminskontrakter), ECB’s månedsrapport fra marts 2010, s. 32 f. (sammenligning af udbytte af carry trading og valutaterminskontrakter), ECB’s månedsrapport fra marts 2010, s. 32 ff. 101 ff. (carry trade-aktiviteter siden 2004 screenet; oversigter), Financial Stability Report 2010, s. 41: oversigt over valutarelaterede carry trades), Monthly Report of the Deutsche Bundesbank of July 2014, s. 18 f. (valutakursbestemte transaktioner: referencer).
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/