Den opfattelse, at den finansielle sektor i stigende grad udvikler sig uafhængigt af realøkonomien, og at den så at sige får sit eget liv; ofte vurderet som en afvigende udvikling af en økonomisk sektor, som en typisk uønsket udvikling (aberration). – Det er imidlertid vanskeligt at sige, hvor den “rigtige” balance mellem de to sektorer ligger. – Indførelsen af nye finansielle instrumenter har utvivlsomt ført til en omfordeling af risici og dermed til en udvidelse af adgangen til lån. – Faldende transaktionsomkostninger, deregulering og internationalisering af sektoren, fremkomsten af specialiserede delmarkeder kombineret med konstant forbedrede kommunikationsmuligheder fører automatisk til en stigning og uddybning af udbuddet og efterspørgslen efter finansielle tjenesteydelser. – Dette er imidlertid utvivlsomt til gavn for alle grene af realøkonomien i sidste ende. – At denne proces også er forbundet med farer, som det lejlighedsvis er blevet vist i forbindelse med securitisationspapirer under subprime-krisen, og at udviklingen undertiden stiller pengepolitikken over for nye opgaver, bør ikke være en grund til at vende hjulet i den finansielle historie tilbage. – Se dematerialisering, globalisering, finans, kreditsubstitution.
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/