I ECB’s sprogbrug er der tale om begivenheder, der forstyrrer den jævne vækst i produktiviteten. De opdeles i – teknologiske chok, som påvirker udviklingen på udbudssiden, – efterspørgselsstød, som påvirker husholdningernes og de offentlige udgifter, – opskudsstød, som f.eks. olieprischokket, som kan udløse anden runde-effekter, der sætter gang i inflationen, og – eksterne chok, som f.eks. et orkanchok eller et terrorchok. – Teknologiske chok opdeles i midlertidige, permanente og investeringsspecifikke chok. – Se baseline, krak, krus, krusninger, chokreaktion, monetær, stresstest, trendprognoser. – Jf. ECB’s månedsoversigt fra januar 2008, s. 72 ff. (yderligere forklaringer; oversigter).
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/