Securitisation

Generelt konvertering af ikke-omsættelige aktiver af enhver art til omsættelige værdipapirer (processen med at konvertere ikke-omsættelige aktiver til omsættelige værdipapirer.). – Bankerne samler tilgodehavender fra ydede lån i gældsbeviser, som sælges til investorer. – Bankerne udsteder certifikater for udenlandske aktier, der ikke er noteret på den indenlandske børs, og gør dem dermed omsættelige på det indenlandske marked og i indenlandsk valuta (aktiecertifikat). – Værdipapirer på fordringer eller passiver udstedes og ombyttes uden for bankerne. På denne måde kan virksomheder og offentlige budgetter i mindre grad dække deres behov for gældskapital ved at låne penge af bankerne. – Banker og i denne funktion overfører originatorer fordringer på låntagere til en special purpose vehicle (tue-sale securitisation) eller overfører hele risikoen til køberne ved at udstede credit-linked notes (syntetisk securitisation). Fordi dette resulterer i – risikosælgende og risikoerhvervende deltagere, selv i international skala, og – bankerne ikke behøvede at besidde nogen egenkapital for de outsourcede fordringer, er især denne form for securitisering i fokus for tilsynsmyndighederne. – På den anden side sikrer inddragelsen af et special purpose vehicle, at de aktiver, som indehaves af special purpose vehicle, fortsat vil være til rådighed i tilfælde af originatorens insolvens, og at betalingerne vil blive foretaget uændret, således at indehaverne af securitisationspapirerne får en passende service. Kreditkvaliteten af de værdipapirer, der udstedes af SPV’et, er således ikke afhængig af likviditeten hos originatoren, hvilket i princippet har en risikoreducerende effekt med hensyn til securitisationsværdipapirerne (salget af en stor pulje af fordringer af en enhed [originator] – som overdrager disse fordringer som led i sin virksomhed til en konkursafhængig special purpose entity [SPE] – på en måde, der kan betragtes som et egentligt salg [vs. et lån med sikkerhed] og – har til formål at opnå visse resultater af regnskabsmæssige årsager samt at beskytte fordringerne mod fordringer fra kreditorerne hos den oprindelige udsteder, og – udstedelse af gældsbeviser og salg af SPE’en [udsteder], enten ved en privat placering eller et offentligt udbud, – som efterfølgende betales af provenuet af – og er sikret ved – fordringerne; – når securitisationen er afsluttet, strømmer midlerne fra køberne af værdipapirerne [investorer: normalt banker, forsikringsselskaber og pensionsfonde] til udstederen og – fra udstederen til den oprindelige udsteder. Alle disse transaktioner finder sted praktisk talt samtidig). – Se fraværskapitalisme, aktiecertifikat, amerikanske depotbeviser, værdipapirer med sikkerhed i aktiver, værdipapirer med sikkerhed i aktiver Værdipapirer – Collateralised Debt Obligation, Assignats, Off-exchange, Credit Enhancement, Buy-and-hold-praksis, Claw-back-klausul, Collateralised Debt Obligations, Credit default swap, Credit default swap i kvadrat, Lånesalg, loan-for-paper, defeasance, diamond thesis, equity kicker, udviklingsproces, iterativ, first-loss tranche, fælles securitisationsgruppe, securitisation af lån, lånederivat, låneforlængelse, kreditkortsfiasko, KVV-strategi, likviditetsfacilitet, mezzanintranche, ikke-banker, originate-to-distribute-strategi, PayGreen-initiativ, genformidling, reemballering, repackaging, residential mortgage-backed securities, porteføljeforsikring, repatrieringsmulighed, kickback-effekt, senior tranche, single master liquidity conduit, true sales-initiativ, submarine-effekt, støtte, stiltiende, securitisation, traditionel, securitisationsmarked, securitisationspapirretention, securitisationsstruktur, emballeringskunst, rentefrost, special purpose vehicle. – Jf. Deutsche Bundesbanks månedsberetning fra september 2004, s. 84 ff. (s. 86: tabel over risikovægte for securitisationer i henhold til Basel II), ECB’s månedsberetning fra september 2005, s. 20 ff. (her også [sprogligt uinteressante] forklaringer og diagrammer om securitisation af lån), Deutsche Bundesbanks månedsberetning fra marts 2006, s. 38 ff.; s. 56 ff. (med hensyn til Basel II), Deutsche Bundesbanks månedsrapport fra december 2006, s. 82 ff. (obligatorisk kapitalunderlag for securitisationspositioner, s. 84: oversigt over fastlæggelse af securitisationsrisikovægten), ECB’s månedsrapport fra februar 2008, s. 90 (oversigt over de parter, der er involveret i en securitisation), BaFin’s årsberetning 2008, s. 55 (krav om tilbageholdelse), BaFin’s årsberetning 2009, s. 154 f. (bogført værdi af de tyske bankers securitisationspositioner på 213 mia. EUR ultimo 2009; oversigt efter aktivklasse), BaFin årsberetning 2010, s. 124 f. (nye regler i kølvandet på kapitalkravsdirektivet), BaFin årsberetning 2011, s. 170 ff. (nedgang i securitisationsvolumen: s. 171: oversigt over securitisationsporteføljer efter sikkerhedstype, s. 172: efter regional fordeling af underliggende aktiver), BaFin årsberetning 2012, s. 170 ff. 154 ff. (oversigter, også opdelt efter sikkerhedsstillelsestype) samt BaFins respektive årsberetning, kapitel “Tilsyn med banker, finansielle tjenesteydere og betalingsinstitutter”, ECB’s månedsrapport fra oktober 2011, s. 79 f. (bankers securitisationer og udstedelse af gældsbeviser siden 2000), ECB’s månedsrapport fra januar 2012, s. 73 ff. (statistisk dækning og pengepolitisk klassifikation af securitisationer).

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/

Comments

So empty here ... leave a comment!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sidebar