Ofringsforhold

Defineres i monetær teori som forholdet mellem indkomsttab i en fase med disinflation (et betydeligt fald i inflationen) og det opnåede fald i inflationen. Forholdet angiver, hvor mange procent af det årlige bruttonationalprodukt der skal “ofres” for at reducere inflationen med en procent. I denne forstand kan offerkvotienten ses som et mål for omkostningerne ved disinflation. – Det skal dog tages i betragtning, at – offerkvotienten altid kun henviser til perioden med faldende inflation og ikke til den samlede stigning i inflationen, – indkomsttabene kun beregnes i nominelle termer (i penge) uden at tage hensyn til indkomstens købekraft, og – der ses helt bort fra inflationens mangeartede virkninger på omfordelingen af indkomsterne. I denne henseende fører tallet for offerforholdet meget let til misforståelser.

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/