Basel-III (Basel-III)

Swedish · Stand 10.09.2022

Nya banktillsynsregler som antogs av Baselkommittén i september 2010 om högre minimikapitalkrav för banker. De nya reglerna kommer att införas gradvis från och med 2012 enligt en exakt fastställd tidsplan fram till början av 2019. – Medan endast 2 procent enligt Basel II måste fördelas på de hårda komponenterna aktier och behållna vinstmedel, som är omedelbart ansvariga i händelse av förluster, kommer denna siffra att öka till 4,6 procent från och med 2015. Från och med 2013 kommer detta krav att öka till 3,5 procent och ett år senare till 4 procent. Från och med 2016 måste bankerna börja bygga upp en kapitalbuffert på 2,5 procent senast 2019. Även detta får endast bestå av hårt kärnkapital. Dessutom måste instituten inrätta ytterligare en kontracyklisk buffert, som baseras på nationella särdrag och utgör en försiktighetsåtgärd i tider av mycket stark kredittillväxt. Tysta kapitaltillskott, som är särskilt viktiga för tyska banker, erkänns inte längre som primärt kapital för aktiebolag. När det gäller sparbanker och kooperativa banker måste dessa kapitalkomponenter uppfylla vissa krav. – De enskilda staternas tillsynsmyndigheter kan utfärda bestämmelser som går längre än dessa standarder, vilket beslutades av EU:s finansministrar i maj 2012. Ur ett institutsperspektiv innebär detta att olika regler gäller för en och samma transaktion beroende på land. När det gäller ett lån till ett internationellt verksamt företag är det därför mer fördelaktigt att överföra pengarna till ett dotterbolag i land A, som omfattas av lägre bestämmelser, i stället för till koncernledningen i land B. Lånets belopp beräknas då internt. Inom koncernen överförs beloppet sedan till moderbolaget. – Det har beräknats att tyska banker kommer att behöva anskaffa cirka 50 miljarder euro i ytterligare kapital fram till 2018 till följd av Basel III. – Enligt Basel III ökar kapitalkravet för banker till slut till sju procent och för systemviktiga banker till tio procent, men dessa andelar avser riskvägda tillgångar och inte totala tillgångar. Vissa institut skryter om att de har tio procent kärnkapital enligt Basel III, men deras eget kapital utgör mindre än tre procent av balansomslutningen. En förlust på tre procent av tillgångarna räcker alltså för att göra banken insolvent. Under finanskrisen som följde på subprime-krisen var den genomsnittliga förlusten för storbankerna fyra procent av tillgångarna. Detta stöder de krav som många banktillsynsmyndigheter (även kallade “finansiella vakthundar”) ställer på att avsevärt öka kapitalkraven för instituten. Det bästa sättet att reglera finansmarknaden är trots allt att låta bankerna stå för hela ansvaret. – Se minskning av tillgångar, investeringsansvar, banktillsyn, europeisk, kapitalkvot, handelsinformation, hävstångskvot, kapitalbuffert, kontracyklisk, lägsta likviditetsgrad, moralisk risk, regelverk, enhetlig, regleringstryck, strukturell likviditetsgrad, förlustabsorberingsförmåga, föreffekt, tvångskonvertibel. – Jfr Deutsche Bundesbanks månadsrapport från september 2010, s. 8 f. (översikt över de nya bestämmelserna; tidsplan 2013-2019), s. 69 ff. (krav på offentliggörande; s. 78: riktlinjer för krav på offentliggörande; s. 80: översikt), BaFins årsrapport 2010, s. S 54 ff. (detaljerad och tydlig presentation av de nya standarderna), Financial Stability Report 2010, s. 112 f. (prognos av Basel II:s inverkan på tyska banker fram till 2016), årsrapport 2011 för Deutsche Bundesbank, s. 95 (konsekvensanalys; RWA-initiativet), årsrapport 2011 för BaFin, s. 63 ff. (genomförandeåtgärder; tidsplan), ECB:s månadsrapport från februari 2012, s. 28 f. (omfattningen av bankernas bördor i kölvattnet av Basel III), Financial Stability Report 2012, s. 90 f. (kontracyklisk kapitalbuffert för lån), ECB:s månadsrapport från april 2013, s. 83 ff. (likviditetsreglerna i Basel II i samband med penningpolitiken; många viktiga förklaringar; översikter), månadsrapport från Deutsche Bundesbank i juni 2013, s. 57 ff. (genomförandeproblem; mycket många detaljer som beskrivs i detalj).

Observera: Den finansiella encyklopedin är upphovsrättsligt skyddad och får endast användas för privata ändamål utan uttryckligt tillstånd! Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec. Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol. E-postadress: info@jung-stilling-gesellschaft.de https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/ https://www.gerhardmerk.de/

Die von Universitätsprofessor Dr. Gerhard Merk begründete Sammlung wird seit Herbst 2014 von Professor Dr. Dr. h.c. Eckehard Krah redaktionell fortgeführt und um neue Begriffe ergänzt. Sollten Sie Fehler entdecken oder sonstige Hinweise haben, schreiben Sie an: info@ekrah.com

Basel-III (Basel-III)

Slovenian · Stand 10.09.2022

Auch in: CS DA ET HU JA LT RO SK SV

Nova pravila bančnega nadzora, ki jih je Baselski odbor sprejel septembra 2010 v zvezi z višjimi minimalnimi kapitalskimi zahtevami za banke. Nova pravila se bodo postopoma uvajala od leta 2012 dalje v natančno določenem časovnem okviru do začetka leta 2019. – Medtem ko je bilo treba v skladu z Baslom II le 2 odstotka dodeliti trdnim delnicam in zadržanemu dobičku, ki so v primeru izgube takoj odgovorne, se bo ta delež od leta 2015 dalje povečal na 4,6 odstotka. Od leta 2013 se bo ta zahteva povečala na 3,5 odstotka, leto pozneje pa na 4 odstotke. Od leta 2016 dalje morajo banke do leta 2019 začeti oblikovati 2,5-odstotni konverzacijski kapitalski blažilnik. Tudi ta je lahko sestavljen le iz temeljnega kapitala. Poleg tega morajo institucije oblikovati še dodatno proticiklično rezervo, ki temelji na nacionalnih značilnostih in predstavlja previdnostni ukrep v času zelo močne kreditne rasti. Vložki tihega kapitala, ki so še posebej pomembni za nemške banke, se za delniške družbe ne priznavajo več kot temeljni kapital. Pri hranilnicah in zadružnih bankah morajo te sestavine kapitala izpolnjevati določene zahteve. – Nadzorni organi posameznih držav lahko izdajo predpise, ki presegajo te standarde; to so maja 2012 sklenili finančni ministri EU. Z vidika institucije to pomeni, da za isto transakcijo veljajo različni predpisi, odvisno od države. V primeru posojila mednarodno dejavnemu podjetju bo zato ugodneje, če se denar prenese na hčerinsko družbo v državi A, za katero veljajo nižji predpisi, namesto na upravo skupine v državi B. Znesek posojila se nato izračuna interno. Znotraj skupine se znesek nato prenese na matično družbo. – Po izračunih bodo morale nemške banke zaradi Basla III do leta 2018 zbrati približno 50 milijard EUR dodatnega kapitala. – V skladu z Baslom III se kapitalska zahteva za banke na koncu poveča na sedem odstotkov, za sistemske banke pa na deset odstotkov, vendar se ti količniki nanašajo na tveganju prilagojeno aktivo in ne na skupno aktivo. Nekatere institucije se ponašajo z desetodstotnim temeljnim kapitalom v skladu z Basel III, vendar njihov lastniški kapital predstavlja manj kot tri odstotke bilančne vsote. Tako je izguba treh odstotkov sredstev dovolj, da postane banka insolventna. V finančni krizi, ki je sledila krizi hipotekarnih posojil, so velike banke v povprečju izgubile štiri odstotke sredstev. To podpira zahteve številnih bančnih nadzornikov (znanih tudi kot “finančni nadzorniki”) po znatnem povečanju kapitalskih zahtev za institucije. Konec koncev je najboljši način za ureditev finančnega trga ta, da se odgovornost v celoti prepusti bankam. – Glej zmanjšanje sredstev, naložbena obveznost, bančni nadzor, evropski, kapitalski količnik, razkritje trgovanja, količnik finančnega vzvoda, kapitalski blažilnik, proticiklični, minimalni količnik likvidnosti, moralno tveganje, regulativni okvir, enotni, regulativni pritisk, strukturni količnik likvidnosti, sposobnost pokrivanja izgub, predhodni učinek, prisilno zamenljiva obveznica. – Prim. mesečno poročilo Deutsche Bundesbank za september 2010, str. 8 f. (pregled novih predpisov; časovni razpored 2013-2019), str. 69 ff. (zahteve po razkritju; str. 78: smernice o zahtevah po razkritju; str. 80: pregled), letno poročilo BaFin za leto 2010, str. S 54 ff. (podrobna in jasna predstavitev novih standardov), Poročilo o finančni stabilnosti 2010, str. 112 f. (projekcija vpliva Basla II na nemške banke do leta 2016), Letno poročilo Deutsche Bundesbank 2011, str. 95 (študija učinka; pobuda RWA), Letno poročilo BaFin 2011, str. 63 ff. (prizadevanja za izvajanje; časovni razpored), Mesečno poročilo ECB za februar 2012, str. 28 f. (obseg bremen za banke po Baslu III), Poročilo o finančni stabilnosti 2012, str. 90 f. (proticiklična kapitalska rezerva za posojila), Mesečno poročilo ECB za april 2013, str. 83 in dalje (likvidnostna pravila Basel-II v povezavi z denarno politiko; veliko pomembnih pojasnil; pregledi), Mesečno poročilo Deutsche Bundesbank iz junija 2013, str. 57 in dalje (težave pri izvajanju; zelo veliko podrobno opisanih podrobnosti).

Pozor: Finančna enciklopedija je zaščitena z avtorskimi pravicami in se lahko brez izrecnega soglasja uporablja le v zasebne namene! Univerzitetni profesor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec. Profesor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol. E-naslov: info@jung-stilling-gesellschaft.de https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/ https://www.gerhardmerk.de/

Basel-III (Basel-III)

Romanian · Stand 10.09.2022

Auch in: CS DA ET HU JA LT SK SL SV

Noile norme de supraveghere bancară adoptate de Comitetul de la Basel în septembrie 2010 privind cerințele minime de capital mai ridicate pentru bănci. Noile norme vor fi introduse treptat începând cu 2012, conform unui calendar precis definit până la începutul anului 2019. – În timp ce, în conformitate cu Basel II, doar 2% trebuiau să fie alocate componentelor tari ale acțiunilor și ale profiturilor nerepartizate, care sunt imediat răspunzătoare în caz de pierderi, această cifră va crește la 4,6% începând cu 2015. Din 2013, această cerință va crește la 3,5%, iar un an mai târziu va fi de 4%. Începând cu 2016, băncile trebuie să înceapă să acumuleze un amortizor de conversie a capitalului de 2,5 % până în 2019. Și acesta poate consta doar în capital de bază. În plus, instituțiile trebuie să instituie un tampon anticiclic suplimentar, care este adaptat la caracteristicile naționale și reprezintă o măsură de precauție în perioadele de creștere foarte puternică a creditării. Aporturile de capital taciturn, care sunt deosebit de importante pentru băncile germane, nu mai sunt recunoscute drept capital de bază pentru societățile pe acțiuni. În cazul băncilor de economii și al băncilor cooperatiste, aceste componente de capital trebuie să îndeplinească anumite cerințe. – Autoritățile de supraveghere din fiecare stat pot emite reglementări care să depășească aceste standarde; acest lucru a fost decis de miniștrii de finanțe din UE în mai 2012. Din perspectiva unei instituții, acest lucru înseamnă că, în funcție de țară, se aplică reglementări diferite pentru aceeași tranzacție. În cazul unui împrumut acordat unei societăți active la nivel internațional, va fi, prin urmare, mai favorabil să se transfere banii către o filială din țara A, care este supusă unor reglementări mai puțin stricte, decât către conducerea grupului din țara B. Valoarea împrumutului va fi calculată la nivel intern. În cadrul grupului, suma este apoi transferată către societatea-mamă. – S-a calculat că băncile germane vor trebui să strângă capital suplimentar de aproximativ 50 de miliarde de euro până în 2018 ca urmare a Basel III. – În conformitate cu Basel III, cerința de capital pentru bănci crește în cele din urmă la șapte procente, iar pentru băncile sistemice la zece procente, dar aceste rate se referă la activele ponderate în funcție de risc și nu la activele totale. Unele instituții se laudă cu un capital de bază de zece procente conform Basel III; cu toate acestea, capitalul propriu reprezintă mai puțin de trei procente din totalul bilanțului. Astfel, o pierdere de trei procente din active este suficientă pentru ca banca să devină insolvabilă. În timpul crizei financiare care a urmat crizei subprime, pierderea medie a băncilor mari a fost de patru procente din active. Acest lucru vine în sprijinul cererilor multor supraveghetori bancari (cunoscuți și sub numele de “câini de pază financiară”) de a crește semnificativ cerințele de capital pentru instituții. La urma urmei, cel mai bun mod de a reglementa piața financiară este de a lăsa responsabilitatea în întregime în sarcina băncilor. – A se vedea reducerea activelor, răspunderea pentru investiții, supraveghere bancară, european, rata de capital, divulgarea tranzacțiilor, rata de levier, amortizor de capital, anticiclic, rata minimă de lichiditate, hazard moral, cadru de reglementare, uniform, presiune de reglementare, rata structurală de lichiditate, absorbția pierderilor, efect prealabil, obligațiuni convertibile forțate. – A se vedea Raportul lunar al Deutsche Bundesbank din septembrie 2010, p. 8 și urm. (prezentare generală a noilor reglementări; calendar 2013-2019), p. 69 și urm. (cerințe de publicare; p. 78: orientări privind cerințele de publicare; p. 80: prezentare generală), Raportul anual 2010 al BaFin, p. S 54 și urm. (prezentare detaliată și clară a noilor standarde), Financial Stability Report 2010, p. 112 f. (proiecție a impactului Basel II asupra băncilor germane până în 2016), Raportul anual 2011 al Deutsche Bundesbank, p. 95 (studiu de impact; inițiativa RWA), Raportul anual 2011 al BaFin, p. 63 și următoarele (eforturi de punere în aplicare; calendar), Raportul lunar al BCE din februarie 2012, p. 28 și următoarele (sfera de aplicare a sarcinilor pentru bănci ca urmare a Basel III), Raportul asupra stabilității financiare 2012, p. 90 și următoarele (amortizor anticiclic de capital pentru credite), Raportul lunar al BCE din aprilie 2013, p. 83 și următoarele (normele privind lichiditatea din Basel-II în legătură cu politica monetară; multe explicații importante; prezentări generale), Raportul lunar al Deutsche Bundesbank din iunie 2013, p. 57 și următoarele (probleme de punere în aplicare; foarte multe detalii expuse în detaliu).

Atenție: Enciclopedia financiară este protejată prin drepturi de autor și poate fi utilizată numai în scopuri private, fără acordul expres al autorului!
Profesor universitar Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Profesorul Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
Adresa de e-mail: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/

Basel-III (Basel-III)

Danish · Stand 09.09.2022

Auch in: CS ET HU JA LT RO SK SL SV

Nye banktilsynsregler vedtaget af Baselkomitéen i september 2010 om højere minimumskapitalkrav til banker. De nye regler vil blive indført gradvist fra 2012 og fremefter efter en nøje fastlagt tidsplan indtil begyndelsen af 2019. – Mens der under Basel II kun skulle allokeres 2 % til de hårde komponenter af aktier og overskud, som er umiddelbart ansvarlige i tilfælde af tab, vil dette tal stige til 4,6 % fra 2015 og fremefter. Fra 2013 vil dette krav stige til 3,5 procent, og et år senere vil det være 4 procent. Fra 2016 skal bankerne begynde at opbygge en kapitalbuffer på 2,5 % inden 2019. Også denne kan kun bestå af hård kernekapital. Desuden skal institutterne oprette en yderligere kontracyklisk buffer, som er baseret på nationale karakteristika og udgør en sikkerhedsforanstaltning i tider med meget stærk kreditvækst. Stille kapitalindskud, som er særligt vigtige for tyske banker, anerkendes ikke længere som kernekapital for aktieselskaber. For sparekasser og andelskasser skal disse kapitalelementer opfylde visse krav. – De enkelte landes tilsynsmyndigheder kan udstede regler, der går videre end disse standarder; dette blev besluttet af EU’s finansministre i maj 2012. Set fra et instituts synspunkt betyder det, at der gælder forskellige regler for en og samme transaktion afhængigt af landet. I tilfælde af et lån til en internationalt aktiv virksomhed vil det derfor være mere fordelagtigt at overføre pengene til et datterselskab i land A, som er underlagt lavere regler, i stedet for til koncernledelsen i land B. Lånets størrelse vil så blive beregnet internt. Inden for koncernen overføres beløbet derefter til moderselskabet. – Det er blevet beregnet, at de tyske banker vil skulle rejse omkring 50 mia. EUR i ekstra kapital inden 2018 som følge af Basel III. – I henhold til Basel III stiger kapitalkravet for banker i sidste ende til 7 % og for systemiske banker til 10 %, men disse forhold henviser til risikovægtede aktiver og ikke til de samlede aktiver. Nogle institutioner kan prale af deres 10 % kernekapital i henhold til Basel III, men deres egenkapital udgør mindre end 3 % af balancesummen. Et tab på tre procent af aktiverne er således nok til at gøre banken insolvent. Under finanskrisen efter subprime-krisen var det gennemsnitlige tab for de store banker fire procent af aktiverne. Dette understøtter de krav, som mange banktilsynsmyndigheder (også kendt som “finansielle vagthunde”) stiller om at øge kapitalkravene til institutterne betydeligt. Den bedste måde at regulere det finansielle marked på er jo at overlade ansvaret helt til bankerne. – Se aktivreduktion, investeringsansvar, banktilsyn, europæisk, kapitalprocent, handelsoplysning, gearingsgrad, kapitalbuffer, kontracyklisk, minimumslikviditetsgrad, moralsk risiko, lovgivningsmæssige rammer, ensartet, reguleringspres, strukturel likviditetsgrad, tabsabsorbering, præeffekt, tvungen konvertibel obligation. – Jf. månedsrapport fra Deutsche Bundesbank af september 2010, s. 8 f. (oversigt over de nye regler; tidsplan 2013-2019), s. 69 ff. (oplysningskrav; s. 78: retningslinjer for oplysningskrav; s. 80: oversigt), BaFin’s årsberetning 2010, s. S 54 ff. (detaljeret og klar præsentation af de nye standarder), Financial Stability Report 2010, s. 112 f. (fremskrivning af Basel II’s indvirkning på de tyske banker indtil 2016), årsberetning 2011 fra Deutsche Bundesbank, s. 95 (konsekvensanalyse; RWA-initiativ), årsberetning 2011 fra BaFin, s. 95 (konsekvensanalyse; RWA-initiativ), årsberetning 2011 fra BaFin, s. 63 ff. (gennemførelsesbestræbelser; tidsplan), ECB Månedsrapport februar 2012, s. 28 f. (omfanget af byrder for bankerne i kølvandet på Basel III), Finansiel Stabilitetsrapport 2012, s. 90 f. (kontracyklisk kapitalbuffer for lån), ECB Månedsrapport april 2013, s. 83 ff. (Basel-II’s likviditetsregler i forbindelse med pengepolitikken; mange vigtige forklaringer; oversigter), Månedsrapport fra Deutsche Bundesbank fra juni 2013, s. 57 ff. (gennemførelsesproblemer; meget mange detaljer er beskrevet i detaljer).

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/

1 Seitenaufruf dieser Seite

Basel-III (Basel-III)

Passende Formel

Basel-III (Basel-III)

Basel-III (Basel-III)

Basel-III (Basel-III)

Data Navigator

Interpretation

Comparison

Related indicators