Offentligt lån, nationalt lån, statslån

En obligation udstedt af staten som helhed – herunder, i nogle statistikker, offentlige organer inden for staten som helhed. – I tider med usikkerhed på det finansielle marked er statsobligationer mere og mere efterspurgte, hvilket får prisen til at stige og afkastet til at falde. Statens kreditværdighed som udsteder af obligationer vurderes tilsyneladende højere af investorerne end virksomhedernes kreditværdighed. Det skyldes, at det kun er staten, der har mulighed for at opkræve obligatoriske skatter. På denne måde kan den skaffe sig midler til at opretholde sin finansielle handle- og gældsevne. – Det er ganske vist blevet påvist ved flere lejligheder, især under den græske krise, at når en stat er overgældet og truet af statsbankerot, falder tilliden til disse værdipapirer pludselig, og investorerne tømmer deres porteføljer. Det er dog tvivlsomt, om statsobligationerne i sådanne tilfælde var garanteret af institutioner som f.eks. den europæiske stabiliseringsmekanisme. Dette skaber forkerte incitamenter for underskudslandene og for køberne af deres gældsinstrumenter. Når alt kommer til alt, kan man stole på, at skatteyderne i andre stater vil træde til, hvis det er nødvendigt. Derfor blev stabiliseringsfonden for finansielt svage eurolande først oprettet i 2013 – primært på grund af pres fra Tyskland. Fra da af skal indehavere af statsobligationer være parate til at give afkald på en del af deres fordringer for at redde en stat i vanskeligheder. Alene denne meddelelse havde den virkning, at fra 2013 og fremefter blev forfaldende statsobligationer fra vaklende ØMU-medlemsstater som Grækenland, Irland, Portugal, Spanien og Italien handlet med en høj rabat. Dette førte til gengæld til til tider til voldsomme bebrejdelser mod Tyskland, der som hovedfinansier af disse landes statsgæld blev beskyldt for manglende solidaritet. Som det ofte er tilfældet, fik de stater skylden, som stillede en del af det sociale produkt, som deres borgere genererede, til rådighed for at redde andre i stedet for at øge presset på dem, der lever over evne. – I begyndelsen af marts 2012 blev indehaverne af græske statsobligationer “frivilligt tvunget” til at give afkald på halvdelen af deres fordringer. – Men det faktum, at den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet i henhold til mange politikeres idéer skal fungere som et samlingssted for værdiløse statsobligationer – uden om den eksisterende lovgivning – sender bekymrende signaler for eurozonens fremtid. – Erfaringerne med græske statsobligationer, hvis markedsværdi faldt med op til halvdelen i nogle tilfælde i 2011, har ført til, at mange banker også har sikret statsobligationer i deres regnskaber med egenkapital ud over Basel III-kravene til egenkapital. I gennemgangen af aktivkvaliteten anses værdiansættelsen af statsobligationer for at være et af de største problemer. Det anses imidlertid nu for ubestrideligt, at disse værdipapirer under alle omstændigheder bør tillægges en præcist begrundet risikovægt. Der findes ikke længere “safehaven-statsobligationer”. – Se agenturobligationer, bail-out, balancetricks, suveræne, skyldsspil, Den Europæiske Monetære Union, grundlæggende fejl, ECB’s fald fra nåde, finanspolitisk agent, pengeforøgelse, monetær union internt, skabelse, moralsk risiko, politisk misligholdelse, gældsbæredygtighed, syvprocentsgrænse, statsobligationer, sydfront, overførselsunion, aktivafgift, kontrakttroskab, præ-effekt, afkastkurve, tvangsekspropriation. – Jf. om internationale forskelle i afkast og konsekvenserne heraf ECB Månedsoversigt april 2005, s. 10 ff, ECB’s månedsberetning fra september 2005, s. 35 ff. (her også en sammenkædning af afkastforskellene mellem de enkelte statsobligationer og kreditvurderingen), Deutsche Bundesbank månedsberetning fra oktober 2006, s. 29 ff. (detaljeret præsentation med mange oversigter), ECB’s månedsberetning fra november 2008, s. 34 ff. (afkastforskelle også mellem de enkelte eurolandes obligationer; oversigter), ECB’s månedsberetning fra december 2008, s. 39 ff. 39 ff. (stor volatilitet i statsobligationsrenterne som følge af finanskrisen; oversigter), ECB Månedsrapport september 2009, s. 38 ff. (spænd i statsobligationsrenterne i euroområdet under finanskrisen; oversigter; referencer), BaFin Årsberetning 2009, s. 23 (sammenligning af renterne på tiårige statsobligationer i Tyskland og USA siden 2005), Financial Stability Report 2010, s. 34 ff. (tilbageslagsrisici for statsobligationer), Månedsberetning for Deutsche Bundesbank af juni 2011, s. 29 ff. (afkastforskelle for statsobligationer i euroområdet; oversigter; forklarende tilgange), Månedsberetning for Deutsche Bundesbank af november 2011, s. 43 (præmier for statsobligationer af svin siden 2009), ECB’s årsberetning 2011, s. 43 ff. (transmissionseffekter af usikkerheden omkring statsobligationer til andre sektorer i økonomien; oversigter), Månedsberetning for ECB af marts 2012, s. 51 ff. (Udstedelse og besiddelse af statsobligationer siden 2006 i euroområdet opdelt efter forskellige aspekter; mange illustrationer; tendens til substitution af langfristede obligationer med kortfristede papirer), Månedsrapport fra Deutsche Bundesbank fra november 2013, s. 33 f. (Statsobligationer, som besiddes af indenlandske banker i euroområdet; oversigt).

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/