Securitisationsmarkedet

Udbud og efterspørgsel efter securitisationsinstrumenter af enhver art. I princippet kan alt securitiseres, som lover en løbende strøm af betalinger, lige fra tilgodehavender på kreditkort til studielån og indtægter fra et fodboldstadion eller en koncertsal. – Problemet med enhver securitisering er problemet med moral hazard. Det skyldes, at den securitiserende banks incitament til at overvåge debitor er mindre, da køberne af de securitiserede værdipapirer bærer risikoen for misligholdelse. – I den finansielle krise, der fulgte efter subprime-krisen, tørrede securitisationsmarkedet næsten helt ud, fordi vigtige købere af kreditrisici misligholdte deres forpligtelser i løbet af krisen. Disse omfattede især ikke-balanceførte special purpose vehicles og forsikringsselskaber i USA. Der blev indført strengere tilsynsregler for begge. Desuden er købernes tillid til de eksterne ratingers pålidelighed blevet mindre, og kravene til kvaliteten af sådanne værdipapirer er steget betydeligt. Desuden har tilsynsmyndighederne også øget den andel af de lån, som bankerne selv skal have i handelsbeholdningen. – I USA har centralbanken og regeringen styrket securitisationsmarkedet gennem omfattende opkøbsprogrammer, fordi denne refinansieringskanal anses for at spille en vidtrækkende og afgørende rolle i USA. – Se fraværskapitalisme, aktiver, illikvide, asset-backed securities, defeasance, diamanttese, ikke-banker, undervandseffekt, securitisation, tilbageholdelse af værdipapirer, forbrugerklager, securitisationsstruktur. – Jf. den tyske forbundsbanks månedsberetning fra marts 2006, s. 38 ff. (med oversigter over de enkelte segmenter), s. 40 (sammenligning af de vigtigste typer af securitisationer, der handles), BaFins årsberetning 2007, s. 18 (udsalg på securitisationsmarkedet i kølvandet på subprime-krisen), BaFins årsberetning 2009, s. 131 (krisen i securitisationsværdipapirer påvirker også pantebrevet), BaFins årsberetning 2010, s. 170 f. (her også en oversigt over selvrisikoen i forbindelse med securitisationsværdipapirer). (her også en oversigt over securitisationsbeholdninger) samt BaFin’s respektive årsberetninger, kapitel “Tilsyn med banker, finansielle tjenesteydere og betalingsinstitutter”, Financial Stability Report 2012, s. 75 (securitisationsmarkedet i Tyskland siden 2000 samlet og opdelt), BaFin’s årsberetning 2012, s. 54 f. (tilsynsforanstaltninger), Financial Stability Report 2013, s. 64 f. (bankernes beholdninger af securitisationer reduceres konsekvent; detaljeret oversigt 2009-2013).

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/