Oliebetinget inflation

Et begreb, der opstod omkring år 2000 for det faktum, at de globale priser stiger i (næsten) alle sektorer af en økonomi, når olieprisen stiger. Det skyldes, at olie forarbejdes i mange industribrancher, selv i metalindustrien (f.eks. i produktionen af aluminium). Desuden forekommer der forskellige substitutionseffekter. F.eks. stiger prisen på naturgummi, fordi det er en erstatning for oliebaseret syntetisk gummi. Selv verdensmarkedsprisen på uran er afhængig af olieprisen, da elektricitet fra kernekraftværker delvis erstatter den dyrere elektricitet fra oliefyrede værker. – Efterspørgslen efter råolie stiger med tiden, især i udviklingslandene og de nyindustrialiserede lande, når produktionen på verdensplan er den samme, især fordi – den fremvoksende industri i disse lande forbruger råolie, – der bygges (lokale) elektricitetsværker, som producerer elektricitet på basis af råolie (brændstofbaseret elektricitet), – i land- og skovbruget erstattes det tidligere fremherskende manuelle arbejde gradvist af maskiner, – der opstår et stadig tættere net af transportveje i disse lande, hvilket øger efterspørgslen efter køretøjer af enhver art (fly, jernbaner, skibe, lastbiler (CH. Camions), busser og turistbusser): camions), busser (CH: autocars, ofte bare biler), personbiler). – I de industrialiserede lande fører en kraftig stigning i olieprisen til et (relativt) fald i efterspørgslen, især fordi substitutter (f.eks. kerneenergi, biogas, vindkraft, solpaneler) og forskellige energibesparende teknologier (varmeisolering, motorer med lavere brændstofforbrug) nu er blevet lokket ud. – Se biobrændstoffer, spredning af revner, pres, disinflation, energi-inflationsnexus, olie- og fødevarenexus, finansialisering, inflation, global inflation, inflationskompensation, købekraftsudstrømning, klima- Inflation, kuldioxidinflation, løn, indekseret, løn-prisspiral, oliepris, olieprischok, petrodollar, proteininflation, råvarepriser, chok, strukturelle, elpris, andenrundeffekter. – Jf. ECB’s månedsoversigt fra september 2008, s. 19 ff. (udsving i olieprisen; indeksfondenes og spekulanternes rolle; oversigter), Deutsche Bundesbank månedsoversigt fra juni 2009, s. 40 f. (model for virkningerne af et energipris quoque på udbuddet), ECB’s månedsoversigt fra februar 2011, s. 95 ff. (essay med grundlæggende forklaringer og nyere resultater; oversigter), ECB Monthly Bulletin fra januar 2012, s. 48 ff. (olieprisen er steget med lidt over fem procent om året siden 1999 og har dermed drevet HICP op), Deutsche Bundesbank Monthly Bulletin fra juni 2012, s. 29 ff. (olieprisens forhold til den økonomiske konjunktur; mange detaljerede oversigter; referencer), ECB Månedsoversigt januar 2013, s. 45 ff. (olieimportens byrde i euroområdet, opdelt efter land), ECB Månedsoversigt maj 2013, s. 83 ff. (grundlæggende principper for olieprisprognosers pålidelighed; oversigter; referencer), ECB Månedsoversigt oktober 2013, s. 70 f. (skattemæssige aspekter af forbrugerpriserne på brændstof; oversigt).

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/