Gældsbremse (gældsgrænse)

Generelt er der et loft over den nye statsgæld. Efter en folkeafstemning i 2001 var Schweiz det første land i verden, der indførte en gældsbremse i den føderale forfatning (artikel 126), som er blevet overholdt indtil nu. – Sammenkobling af indtægter og offentlige udgifter på en sådan måde, at indtægterne suppleret med en vis procentdel er bestemmende for de maksimalt tilladte udgifter; undertiden også kaldet udgiftsloft (loft = fransk maksimumsgrænse; udgiftsloft). – Ved længerevarende planlægning skal der også planlægges for “usynlige” byrder på statsbudgettet, f.eks. overtagelse af garantier. – I Tyskland blev der i juni 2009 foretaget en ændring af grundloven (artikel 143d), hvorefter – forbundsregeringen begrænser sin nyoptagelse af lån til maksimalt 0,35 % af bruttonationalproduktet fra 2016 og frem, og – delstaterne fra 2020 og frem slet ikke må optage nye lån i økonomisk normale tider. – Den 1. marts 2012 blev der også aftalt en bindende gældsbremse for alle medlemsstater fra 2013 på et EU-topmøde; kun Det Forenede Kongerige og Den Tjekkiske Republik nægtede at acceptere denne aftale. – Se udgiftsbegrænsning, offentlig, exitstrategi, finanspolitisk folkeafstemning, agentur til stabilisering af de finansielle markeder, foreløbig afstemning om budgettet, europæisk, kreditstop, lavrentepolitik, stabilitets- og vækstpagt, finanspolitisk ramme, nedbringende fond, forfatningsartikel et. – Jf. månedsberetning fra Deutsche Bundesbank af oktober 2010, s. 88 f. (kritiske synspunkter om gældsbremsen i Tyskland), ECB’s årsberetning 2010, s. 83 ff. (omkostninger og fordele ved budgetkonsolidering; referencer), månedsberetning fra Deutsche Bundesbank af maj 2011, s. 74 f. (retssituationen; kvantitative vurderinger), månedsberetning fra Deutsche Bundesbank af august 2011, s. 79 (opgørelse af indtægter og udgifter indtil 2015 i henhold til den vedtagne gældsbremse), månedsberetning fra Deutsche Bundesbank af oktober 2011, s. 79 (opgørelse af indtægter og udgifter indtil 2015 i henhold til den vedtagne gældsbremse), månedsberetning fra Deutsche Bundesbank af oktober 2011, s. 15 ff. (detaljeret præsentation; mange statistikker; implementeringsproblemer; åbne spørgsmål), Månedsrapport fra Deutsche Bundesbank fra november 2011, s. 73 (kritiske kommentarer til den konjunkturelle komponent), Månedsrapport fra Deutsche Bundesbank fra februar 2012, s. 70 f. (sikkerhedsmargen til den forfatningsmæssige grænse for ny gæld er afgørende), Månedsrapport fra ECB fra februar 2013, s. 81 ff. (omfang og betydning af de enkelte forordninger; detaljeret præsentation; mange oversigter).

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/