Taylor-reglen

Ofte præsenteret i form af en lineær ligning, forholdet mellem en reduktion i pengenes værdi og de forventede konsekvenser. – I henhold til denne regel reagerer centralbanken straks på tegn på inflation ved at begrænse pengemængden. – Dette får realrenten til at stige i henhold til den første prislov (loven om udbud og efterspørgsel: udbud og efterspørgsel bestemmer prisen). – Denne stigning i realrenten vil have den virkning, at den modvirker eventuelle destabiliserende kræfter, der via inflationsforventningerne virker på beslutninger om løbende forbrug og investeringer. Det skyldes, at det samlede økonomiske forbrug således dæmpes, og at økonomien bringes tilbage til ligevægt. – Der findes et væld af litteratur om Taylor-reglen. Den diskuterer især den passende [rimelige] rentesats i en monetær union. Det skyldes, at det er meget vanskeligt at fastsætte en passende rentesats i lyset af forskellige inflations- og økonomiske data, f.eks. i ØMU’en. – Se bremselængde, pengepolitik, modeller, pengepolitik, sparsomhedsregel. – Jf. ECB Monthly Bulletin fra oktober 2001, s. 50 f. (præsentation og kritik), ECB Monthly Bulletin fra maj 2014, s. 93 ff. (forskellige sektorspecifikke udviklinger i ØMU’en siden 2008; oversigter; sammenligninger med USA; referencer).

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/