Møntunion, skandinavisk også monetær union, skandinavisk (skandinavisk møntunion, skandinavisk monetær union)

En aftale indgået mellem Sverige og Danmark i 1872, ifølge hvilken de respektive landes mønter og senere også pengesedler var gyldige i begge lande. Norge, som på det tidspunkt var i personalunion med Sverige, men havde omfattende selvstyre, tilsluttede sig også den monetære union i 1877. I kølvandet på den skandinaviske monetære union blev den danske valuta, den kejserlige taler, og den svensk-norske valuta, den svenske specietaler, erstattet af den decimale valuta 1 krone = 100 Øre. Fra da af blev de danske, svenske og norske kroner (kroner) byttet 1:1:1. Der var tre forskellige guldmønter på 5, 10 og 20 kroner i omløb i Unionen. Den skandinaviske møntunion omfattede også Island, som siden 1380 var en dansk besiddelse. I 1918 blev Island et selvstændigt kongerige og indførte sine første mønter i 1922. Unionen brød op i 1924, fordi medlemmernes pengepolitik havde forskellige mål. – Se Den Europæiske Monetære Union, møntunion, Latin, mønttraktater.

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/