Italiensk metode (lirafinansiering)

Med hensyn til den offentlige gæld var den praksis, der var almindelig i Italien indtil 1981, at udstede flere og flere nye værdipapirer, hvilket betød, at centralbanken måtte købe alle de værdipapirer, der ikke kunne placeres på markedet til en fast pris, og sætte dem i sin portefølje. På denne måde blev pengepolitikken underordnet finanspolitikken, inflationen steg, og ITL måtte devalueres flere gange. De virkelige økonomiske årsager til den nedadgående spiral, nemlig for store offentlige udgifter (overforbrug) og forsømmelse af nødvendige tilpasninger (underreforming), blev ikke behandlet på denne måde. – Se opkøb, centralbank, køber i sidste instans, én-stemme-princippet, Den Europæiske Monetære Union, fundamental fejl, ECB synd, Friedman-tesen, pengeformidling, monetær union internt, græsk krise, gruppepres, kontantkredit, kredit, titreret, monetarister, undertrykkelse, finansiel, redningspakke, strid om pladsordre, strukturreformer, sydfront, omfordeling, centralbankinduceret, renteudjævning. – Jf. månedsrapport fra Deutsche Bundesbank fra oktober 2012, s. 27 f. (en centralbank må ikke påtage sig en “kvasifiskal rolle”).

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/