Inflationsforventninger (forventninger til inflationsraten)

Nuværende opfattelser af omfanget af den fremtidige forringelse af pengenes værdi. – Disse kan til dels måles ved at sammenligne prisen på pengesumsværdiobligationer (indeksbaserede obligationer) med nominelle renteobligationer. I England er inflationsforventningerne den vigtigste målestok for pengepolitikken. Da pengepolitiske foranstaltninger kun påvirker priserne med en vis tidsforskydning, skal en centralbank i princippet også basere sine pengepolitiske beslutninger på den forventede prisudvikling i fremtiden. – Graden af inflationsforventninger afhænger af troværdigheden af centralbankens prisstabiliserende politik på længere sigt. Hvis denne tillid er stor, er der også en generel forståelse for, at f.eks. olieprisrelaterede reale indkomsttab skal accepteres; de frygtede anden runde-effekter undgås så. På den anden side er det blevet påvist, at – eksisterende ugunstige inflationsforventninger let forankres, og – at det er meget langvarigt at genoprette dem og – kun muligt med betydelige makroøkonomiske omkostninger. – ECB har ydet et vigtigt bidrag til forankringen af inflationsforventningerne i euroområdet ved at annoncere et inflationsmål – på 2 % på mellemlang sigt – , ved at forpligte sig til regelmæssigt at holde sig til denne referenceværdi og ved at føre en åben mund-politik. – Se landbrugspolitik, værdibegrænsning af pengesedler, kodeord, konsensusøkonomi, dividende, inflationsafhængig, tredje søjle, indkøbscheferundersøgelse, undersøgelse af professionelle prognostikere, pengepolitik, fremadrettet, troværdighedsparadoks, Greenspan-doktrin, Goldilocks-økonomi, Greenspeak, inflation, opfattet, inflationsmålsætning, inflationsudligning, inflationsforventninger, konstanskriterium, løgn- og bedragstesen, mælkepris, Mundell-Tobin-effekt, fødevarer, prisjusteringer, realrenteargument, swap, inflationsindekseret, forholdet mellem statsgæld og rentesats, Theilian disequilibrium-koefficient, uklarhed, konstruktiv, foreskyggeeffekter, råvarehobe, tidspræference, renteforventninger, to-søjlepolitik, anden runde-effekter. – Jf. ECB Månedsoversigt februar 2002, s. 18 ff., ECB Månedsoversigt maj 2002, s. 28 ff., ECB Månedsoversigt august 2003, s. 26 ff., ECB Månedsoversigt september 2003, s. 34 f., Årsberetning 2003 fra Deutsche Bundesbank, s. 41, Månedsrapport fra ECB fra maj 2004, s. 34 ff., Månedsrapport fra ECB fra august 2004, s. 39 ff., Månedsrapport fra ECB fra november 2004, s. 39 ff., Månedsrapport fra ECB fra maj 2005, s. 41 ff, ECB Månedsoversigt juli 2005, s. 72 f. (årsagerne til forskellige opfattelser), ECB Månedsoversigt februar 2006, s. 44 ff. (s. 46: break-even-inflation: afkastforskel mellem nominelle og indeksobligationer), ECB Månedsoversigt maj 2006, s. 44 ff. (her også analyse af indikatorer for de langsigtede inflationsforventninger), ECB Månedsoversigt juli 2006, s. 63 ff. (præsentation som en lærebog; mange oversigter), ECB Månedsoversigt september 2006, s. 56 f. (s. 57: inflationsforventninger og faktisk inflation siden 1992), Deutsche Bundesbank Månedsoversigt oktober 2006, s. 15 ff. (detaljeret præsentation med henvisninger i noterne), ECB Årsberetning 2006, s. 57 ff. (detaljeret præsentation; oversigter), ECB Månedsoversigt september 2007, s. 40 ff. (sæsonmønsteret for break-even-inflationsraten; sammenligning med inflationsindekserede swaprenter), ECB Månedsoversigt november 2007, s. 41 ff. (årsager til og (s. 44) virkninger af øgede inflationsforventninger; oversigter), Deutsche Bundesbank Månedsoversigt november 2007, s. 56 f. (målt forhold mellem opfattede og forventede inflationsrater; oversigter), ECB Månedsoversigt december 2007, s. 71 ff. (udvikling siden 2001; informationsindholdet i de tilsvarende foranstaltninger), Deutsche Bundesbanks månedsberetning fra juli 2008, s. 43 (forventningernes rolle og centralbankens troværdighed), ECB’s månedsberetning fra november 2008 (stigning i afkastet på inflationsobligationer også på grund af forventninger om store offentlige udgifter i forbindelse med finanskrisen; andre årsager), Deutsche Bundesbanks månedsberetning fra december 2008, s. 38 f. (de mere langsigtede (på mellemlangt og langt sigt) inflationsforventninger er afgørende for markedsdeltagernes planlægning), ECB Månedsoversigt marts 2010, s. 61 ff. (sammenligninger 2003-2009; oversigter; litteraturhenvisninger), s. 95 (budgetuligevægte øger inflationsforventningerne), ECB Månedsoversigt februar 2011, s. 79 ff. (essay med detaljerede forklaringer og mange oversigter samt litteraturhenvisninger), ECB’s årsberetning 2012, s. 42 ff. (inflationsforventninger siden 2004; s. 45: usikkerhederne i undersøgelserne er fortsat på et højt niveau), ECB Månedsoversigt oktober 2013, s. 44 ff. (forankring af langsigtede inflationsforventninger; oversigter), Deutsche Bundesbank Månedsoversigt april 2014, s. 73 ff. (betydning og måling af den forventede inflationsrate; oversigter; referencer), ECB Månedsoversigt juli 2014, s. 38 f. (betydning og måling af den forventede inflationsrate; oversigter; referencer), ECB Månedsoversigt juli 2014, s. 38 f. (Inflationspræmier som et mål for inflationsforventninger; oversigter); s. 49 ff. (Inflationsforventninger fra forskellige kilder præsenteret i sammenlignende form; oversigter).

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/