Frygten for, at USD pludselig kunne miste en stor del af sin værdi på de internationale valutamarkeder, som opstod omkring 1980. – Denne bekymring er baseret på det faktum, at mange af verdens centralbanker har alle eller størstedelen af deres valutareserver i USD, normalt i rentebærende amerikanske statsobligationer. Hvis centralbankerne – især i Asien – meget hurtigt reducerer deres dollarbeholdninger og flytter deres valutareserver, kan dollaren styrtdykke. – Naturligvis vil centralbankerne blive hårdest ramt af et sådant krak af dollaren. De har derfor al mulig grund til at foretage en eventuel omstrukturering af deres porteføljer langsomt og meget omhyggeligt og om muligt i samråd med hinanden. – I forbindelse med den globale finanskrise fra efteråret 2008, som udviklede sig fra subprime-krisen året før, besluttede mange centralbanker, især i Asien, at sprede deres valutareserver, som indtil da hovedsageligt var investeret i USD, gradvist ud. – Se opsparingsmangel, krise, systemisk. – Jf. rapporten om finansiel stabilitet 2011, s. 58 ff. (Refinansieringsgab i dollar for tyske banker; oversigt).
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/