Tidligere skulle håndværkersvenden betale en afgift til lauget – nogle gange også til fattigkassen – hvis han ville etablere sig som selvstændig håndværker uden at kunne bevise, at han havde gennemført de år, der var foreskrevet i laugets vedtægter. Rejseårene tjente til at tilegne sig yderligere viden og færdigheder – i en tid, hvor der ikke var meget videnoverførsel gennem bøger og næsten ingen erhvervsskoler – og dermed til at øge håndværkets omkostningseffektivitet. – I nogle områder kunne mandlige indbyggere betale en engangsafgift for at blive fritaget for indkaldelse til værnepligt (indkaldelse af tropper). – En afgift, der opkræves af kirken for at blive fritaget for visse forbud i henhold til kirkeloven, f.eks. ægteskab mellem slægtninge af anden grad. – Sommetider også sagt om fritagelsespenge, nemlig generelt monetarisering (monetarisering: omdannelse til pengebetaling) af en personlig pligt (Fron; soccage), der hidtil skulle udføres, til ydelser af forskellig art. – Se allodpenge, tiggerklokke, tjenestepenge, indløsning, erstatningspenge, flagpenge, kalvepenge, ostepenge, nonagium, forældreløse penge, dødspenge, enkepenge, gildepenge.
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/