Nulrenteloft-doktrin (teori om nulrenteloft)

Doktrinen om, at en centralbank er blevet magtesløs, når den har sænket renten til nul. – Denne påstand er klart tilbagevist empirisk. Det skyldes, at renten ikke er den eneste måde, hvorpå pengepolitikken påvirker økonomien. Under den finansielle krise, der fulgte efter subprime-krisen, brugte centralbankerne kvantitative lempelser til at tilføre målrettet likviditet til interbankmarkedet, som næsten var tørret helt ud på trods af nulrenten, og dermed støttede de grundlæggende bankernes evne til at låne penge ud. Et andet spørgsmål er naturligvis, hvor bankernes lån blev brugt, i ØMU’s krisestater desværre mindst af alt til at forbedre konkurrenceevnen. – Det krav, der er afledt af den falske nulrente-doktrin – som selv Den Internationale Valutafond fremsatte i foråret 2010 til nationaløkonomers og centralbankfolks store rædsel – om, at centralbankerne bør tillade en højere inflation for at opnå en større margen i rentepolitikken, er uovervejet. Prisstabilitet, dvs. bevarelse af pengenes måleegenskaber, er et vigtigt offentligt gode, ikke mindst for den sociale samhørighed. – Se ekspropriation, kulde, fragmentering, monetær stabilitet, negativ rente, undertrykkelse, finansiel undertrykkelse.

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/