Finansiel Stabiliseringsfacilitet, europæisk (Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet, EFSF [altså officielt

ikke “fond”, som der ofte står]: I forbindelse med den græske krise i foråret 2010 besluttede EU-ministrene at yde fællesskabsbistand til medlemmer af euroområdet med store underskud på betalingsbalancens løbende poster, som således også regelmæssigt er afskåret fra det internationale kapitalmarked – fordi der er tvivl om tilbagebetalingen af lån. Artikel 122 i TEUF tjente som retsgrundlag. Dette giver mulighed for ekstraordinær finansiel bistand fra EU i tilfælde af naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder. Der er ingen tvivl om, at artikel 122 i TEUF blev overudvidet på foruroligende vis i denne afgørelse. – I første omgang kan Kommissionen låne penge på markedet og give dem videre til det berørte land; EU’s budget sikrer disse lån. Hvis disse midler er opbrugt, kan medlemsstaterne i et andet trin skaffe yderligere finansielle tilskud, som de enkelte lande garanterer efter en bestemt fordelingsnøgle (fordelingsgrundlag). – Det tilsvarende retsgrundlag for denne støtte blev vedtaget af det tyske parlament i slutningen af maj 2010. EFSF er organisatorisk placeret under Den Europæiske Investeringsbank (EBI) i Luxembourg. EFSF’s aktiviteter kræver ikke særlig godkendelse fra EU-medlemsstaterne. De garantier for EFSF, som medlemsstaterne påtager sig pro rata-basis, er i første omgang begrænset indtil midten af 2013. Mange antog fra starten, at denne facilitet ville blive permanent, og at ØMU’en dermed ville komme tættere og tættere på en overførselsunion. Det blev faktisk besluttet i marts 2011 at følge ESFS op med en europæisk stabiliseringsmekanisme. – ESFS blev generelt anset for at være meget tvivlsom, fordi den skaber de forkerte incitamenter (moral hazard) og næppe kunne bidrage til at bringe de offentlige finanser i orden igen. Hvordan kan et land, der ikke er i stand til at holde sin gæld i skak, pludselig ændre adfærd, når det får adgang til andre landes penge? – Der opstår også et andet problem med moralsk risiko. Hvis der findes en krisemekanisme, som hjælper en stat i en nødsituation, skaber det forkerte incitamenter for private kreditorer, især for køberne af statsobligationer i sådanne lande. Hvis de inddrages i kriseløsningen, kan det forhindre dem i at købe de rentable – fordi prisen er lav – værdipapirer. På denne måde ville en konkursramt stat ikke modtage flere midler og ville være tvunget til at bringe sine udgifter i balance med sine indtægter. – Se automatisk tilpasning, investorstrejke, bail-out, skyldsspil, credit default swap-forbindelser, Det Europæiske Gældsagentur, Den Europæiske Stabiliseringsmekanisme, Den Europæiske Monetære Union, grundlæggende fejl, Det Europæiske Finansministerium, ECB’s balance, finansiel stabilitet, den græske krise, gruppepres, Irland-krisen, politisk klemme, politisk misligholdelse, bailout, solidaritet, finansiel, spærring af konto, pres på statsgælden, stabilitets- og vækstpagten, grundlæggende fejl, overførselsunion, gældsproduktivitetsforbindelse, vækst-gæld-faktum, historisk, tovejsoption. – Jf. Deutsche Bundesbanks månedsberetning fra maj 2010, s. 12 f. (kritik af garantierne i forbindelse med den europæiske stabiliseringsmekanisme), Deutsche Bundesbanks månedsberetning fra november 2010, s. 11 f. (tilsvarende støtte skal gå forud for troværdige konsolideringsforanstaltninger fra problemlandenes side), ECB’s månedsberetning fra december 2010, s. 89 ff. 89 ff. (EFSM i nettet af anden støtte), Månedsrapport fra Deutsche Bundesbank fra februar 2012, s. 68 f. og s. 72 f. (skridt hen imod en europæisk stabilitetsmekanisme), Månedsrapport fra ECB fra juli 2011, s. 91 ff. (EU-ramme for krisestyring i den finansielle sektor).

Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/

Comments

So empty here ... leave a comment!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Sidebar