I den tyske detailhandel, der var udbredt indtil ca. 1950, er den stadig ikke helt uddød i dag, og ifølge den økonomiske historie er det en meget gammel vane hos især fattige private husholdninger at betale for købte varer senere. De økonomisk svage, normalt ejerledede detailvirksomheder (detailhandlere, købmænd) – var således ikke i stand til at betale grossisterne kontant, og – grossisterne måtte på deres side igen låne penge af deres leverandører eller banker. Den rentebyrde, der blev forårsaget på denne måde, gjorde uundgåeligt detailhandlernes varer dyrere sammenlignet med stormagasinerne og også sammenlignet med detailhandelskooperativerne, som tilbød deres kunder en andel af overskuddet (rabat), hvis de tegnede andele i kooperativet. – Desuden var risikoen for, at detailhandlere, der ydede kredit til kunder på denne måde, ikke kunne betale deres gæld, meget stor, fordi især de mindre velhavende private husholdninger ikke kunne betale deres gæld på grund af sygdom, arbejdsløshed og andre ugunstige levevilkår; i gamle dokumenter angives tabet ved misligholdelse i detailhandelen (CH: detailhandel) normalt til 30 %. – Detailhandleren måtte indregne disse tab i salgsprisen, hvilket igen gjorde varerne dyrere og ofte gav ham ry for at være en prissvindler, som man krævede og ifølge den økonomiske historie ofte også fik et offentligt indgreb imod. – Indførelsen af økonomimærker var et forsøg på at modvirke kundernes køb på kredit. – Se Königsberg-systemet, forbrugerkredit, forbrugerkredit, afdragsbetaling, forbrugsafgift.
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/