I et valutaområde som f.eks. euroområdet er pengepolitikken forenet af en fælles centralbank. Finanspolitikken hører dog fortsat under de enkelte medlemmers suverænitet. Som erfaringen har vist, fører det før eller siden til, at de enkelte medlemmer glider fra hinanden. – Det er rigtigt, at der findes et fælles finansielt marked i et valutaområde. Men så snart en kritisk udvikling (krisesituation) viser sig, trækker bankerne sig tilbage til deres hjemlande. I værste fald er de afhængige af en redning fra deres egen regering. – Dette blev meget tydeligt i ØMU’en i begyndelsen af 2010. De nationale myndigheder i kreditorlandene opfordrede deres banker til at blive mere aktive på deres hjemmemarkeder og til at reducere deres udlån til debitorer i Den Monetære Unions kriseregioner. Alene de tyske banker solgte inden for to år eksponeringer for 162 mio. EUR, især i kriseområdet omkring Middelhavet. Det er i grunden forståeligt, fordi skatteyderne, især i Tyskland, Nederlandene og Finland, ikke ønsker at blive bedt om at betale for problemer i den sydlige del af valutaområdet. Dette bringer imidlertid ØMU’ens sammenhængskraft i fare og gør det vanskeligere at få de nationale parlamenter til at tilslutte sig en fælles ØMU-politik. – Se bankunion, ClubMed, euroobligationer, fælles, ØMU-eksplosiv, finanspagt, Friedman-tesen, afkastideologi, ubalancer, ØMU-intern, valutaområde, optimal.
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/