Generelt den gennemsnitlige tid, som en investor skal vente på at modtage afkastet af investeringen, undertiden også kaldet gennemsnitlig kapitalbindingsperiode, økonomisk løbetid, gennemsnitlig løbetid, gennemsnitlig selvlikvidationsperiode og gennemsnitlig resterende bindingsperiode. – Den periode, hvor den kapital, der er investeret i et fastforrentet værdipapir eller værdipapiraktiv, er bundet. Varigheden er kortere end den resterende løbetid på grund af mellemliggende rentebetalinger på den investerede kapital. – Når renterne falder, er der et incitament til at medtage værdipapirer med den længst mulige restløbetid i porteføljen. Det skyldes, at de opnår uforholdsmæssigt store kursgevinster (over gennemsnittet af markedsoverskuddet), når udbyttet falder. – Vægtet gennemsnitlig løbetid for alle betalinger (renter, indfrielse) af et fastforrentet værdipapir. – Den beregnede resterende løbetid for en obligation. Hvis afkastet ændrer sig med plus en procent, falder kursen på obligationen med varigheden. – Se kreditrisikoarbitrage, løbetidsrisiko, renterisiko. – Jf. månedsrapport fra Deutsche Bundesbank fra oktober 2006, s. 41 (i forbindelse med inflationsindekserede statsobligationer).
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/