Beskyttelse af bankkunden mod oplysninger fra banken til tredjemand, herunder (skatte)myndighederne. Dette er sikret i varierende grad i de enkelte lande. – I Schweiz er bankhemmeligheden blevet forankret på tre måder, nemlig – i den borgerlige lovbog (privatlivets fred), – i loven om forpligtelser (kontraktforholdet mellem kunde og bank) og – i bank- og børsloven (siden 1934 en officiel lovovertrædelse: overtrædelse af bankhemmeligheden skal straffes på embeds vegne, selv om der ikke er nogen privat klager); dette var hovedsagelig årsagen til Schweiz’ position som internationalt finanscenter. – I Tyskland har myndighederne beføjelse til at foretage kontosikringer; Forbundsforfatningsdomstolen bekræftede udtrykkeligt, at dette er lovligt i juli 2007. I udlandet handler den tyske efterretningstjeneste (Bundesnachrichtendienst) i strid med de pågældende staters lovgivning, som det skete i februar 2008 over for fyrstendømmet Lichtenstein, der er fuldstændig forsvarsløst over for sin store nabo. – Se badwill, bankoplysninger, gnomes of Zurich, helvetofobi, identitetskontrolpligt, kontooplysning, kontofrysning, konto, falsk, kundeoplysningspligt, nominee, registreringspenge, stråmand, fortrolighed, renteø. – Jf. BaFins årsberetning 2005, s. 186 (antal og kunder, der har fået adgang til kontoopkrævninger), s. 187 (siden den 1. april 2005 også oplysning til skattemyndighederne) samt BaFins respektive årsberetning.
Bemærk: Den finansielle encyklopædi er beskyttet af ophavsretten og må kun anvendes til private formål uden udtrykkeligt samtykke!
Universitetsprofessor Dr. Gerhard Merk, Dipl.rer.pol., Dipl.rer.oec.
Professor Dr. Eckehard Krah, Dipl.rer.pol.
E-mailadresse: info@jung-stilling-gesellschaft.de
https://de.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Ernst_Merk
https://www.jung-stilling-gesellschaft.de/merk/
https://www.gerhardmerk.de/